Dramatisk valg: Borgerne gik på gaden i protest mod borgmester

I Hillerød endte et af de mindste partier med borgmesterkæden på. De Konservative gik bag om ryggen på Venstre og efterlod det største parti tomhændet.

Øverst i artiklen kan du se borgernes reaktion på den dramatiske konstituering i 2013.

De lange knives nat, som man kalder natten efter et kommunalvalg, var særligt nervepirrende i Hillerød i 2013.

Her blev det største parti, Venstre, den store taber, da De Konservative i stedet forlovede sig med de røde partier for at sikre sig borgmesterposten.

quote Selvfølgelig blev jeg berørt af det i starten. Men da jeg sundede mig lidt, så synes jeg, det er en voldsom reaktion på en demokratisk proces.

Dorte Meldgaard, borgmester i Hillerød, Kons.

Hverken De Konservative eller Socialdemokratiet kunne tælle til 14 mandater, som det kræver for at få borgmesterposten i hus, uden De Konservatives tre mandater. 

De Borgerlige partier havde inden valget sammen underskrevet en erklæring, hvor de lovede "at arbejde helhjertet for et borgerligt-liberalt flertal" ved kommunalvalget. Så det burde være åbenlyst, hvem Dorte Meldgaard skulle samarbejde med.

Men sådan skulle det ikke gå.

Skuffet Venstre

Den konservative Dorte Meldgaard løb fra aftalen med de borgerlige partier, da hun øjnede sin chance for mere magt. Hun vendte dermed sit valgforbund ryggen. Dorte Meldgaard sikrede sig borgmesterposten med støtte fra Socialdemokratiet, SF, Fælleslisten og Radikale Venstre, mens de borgerlige partier måtte se slukøret til.

- Jeg mener jo, at valget talte sit eget helt tydelige sprog. Vi blev det største parti, og jeg synes, det er vigtig med en borgmester med bred folkelig opbakning, sagde Venstres Klaus Markussen, der blev snydt for borgmesterposten.

Dorte Meldgaard mente ikke, at hun brød nogle løfter: 

- Jeg synes ikke, vi bryder en aftale, for vi har forhandlet med valgforbundets partier uden at blive enige. Og så må vi godt forhandle med andre, sagde hun dagen efter. 

Se politikernes reaktion dagen efter det dramatiske valg i 2013:

Artiklen fortsætter under videoen.

De to største partier, Venstre og Socialdemokratiet, formåede ikke at hive et flertal hjem. I stedet tog det lille parti, De Konserative, borgmesterposten.

Borgerne demonstrede

Det fik borgerne i Hillerød til at demonstrere mod Dorte Meldgaard med fakler efter den endelige konstituering. Borgerne mente, at Dorte Meldgaard var udemokratisk:

- Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at vi ikke bliver hørt. Når borgerne stemmer blåt, og de så alligevel går mod rød, sagde en borger.

Dorte Meldgaard kunne ikke se problemet:

- Selvfølgelig blev jeg berørt af det i starten. Men da jeg sundede mig lidt, så synes jeg, det er en voldsom reaktion på en demokratisk proces, sagde borgmesteren til fakkeltoget.

Efterfølgende meldte flere medlemmer af De Konservative sig ud af partiet, fordi de følte, at borgmesten havde ført dem bag lyset.

Både De Konservatives Dorte Meldgaard, den socialdemokratiske Kirsten Jensen og Venstres Klaus Markussen håber igen i år på at blive borgmester.

Der er kommunalvalg den 21. november.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik