Dramatisk borgmesterkamp i '13 trækker tråde til årets valg

De små partier kan også ved dette kommunalvalg få afgørende roller i Hillerød.

Kommunalvalget i Hillerød fik et noget overraskende resultat i 2013, da den konservative Dorte Meldgaard blev borgmester, selvom hun kun havde to mandater i byråddet.

quote Der er en ikke ringe sandsynlighed for, at Dorte Meldgaard på samme måde kan blive borgmester igen, eventuelt med tilføjelse af Alternativet i konstitueringen.

Frederiksborg Amts Avis

Med røde støtter fik hun borgmesterposten, hvilket efterlod byrådets største parti, Venstre, udenfor.

Det fik borgerne i Hillerød til at demonstrere mod Dorte Meldgaard med fakler efter den endelige konstituering. Borgerne mente, at Dorte Meldgaard var udemokratisk, da hun hoppede over midten og skabte sig et flertal på den anden side af midten til trods for andre løfter inden valget. 

Kirsten Jensen bakkede i 2013 op om Dorte Meldgaard som borgmester, selvom hun selv havde flere mandater. I år går hun efter borgmesterposten med et rødt flertal bag sig.
Kirsten Jensen bakkede i 2013 op om Dorte Meldgaard som borgmester, selvom hun selv havde flere mandater. I år går hun efter borgmesterposten med et rødt flertal bag sig.
Foto: Valgfoto

Men falder stemmerne på en særlig måde, kan Hillerød ved årets kommunalvalg den 21. november ende i samme situation som ved sidste valg, hvor de små partier kan blive tungen på vægtskålen.

Hvem kan tælle til 14?

I Hillerød skal en borgmester kunne tælle til 14 støtter for at få kæden om halsen, fordi byrådet er 27 mand stort. Får de røde partier S, SF og EL 14 mandater, er det åbenlyst, at posten går til Kirsten Jensen, Soc. Dem., der også er tidligere har været borgmester.

Kan Venstre, Ny Borgerlige, DF, Kristendemokraterne og Liberal Alliance derimod skaffe sig 14 mandater, går posten til Venstres spidskandidat Klaus Markussen. 

Klaus Markussen er Venstres spidskandidat, og borgmesterposten blev snuppet lige for næsen af ham ved kommunalvalget i 2013. Nu vil han vinde borgmesterkæden.
Klaus Markussen er Venstres spidskandidat, og borgmesterposten blev snuppet lige for næsen af ham ved kommunalvalget i 2013. Nu vil han vinde borgmesterkæden.
Foto: Valgfoto

Kan hverken den ene eller anden fløj få sig et flertal, kan "jokerne" komme i spil:  De Konservative med Dorte Meldgaard i spidsen og De Radikale med Christina Thorholm i front.

"Der er en ikke ringe sandsynlighed for, at Dorte Meldgaard på samme måde kan blive borgmester igen, eventuelt med tilføjelse af Alternativet i konstitueringen. Men der er stærke kræfter, der taler for, at der skal findes en anden løsning", skriver Frederiksborg Amts Avis i en politisk analyse.

Meningsmåling straffer borgmesteren

Dorte Meldgaards manøvre på valgnatten i 2013 gjorde hende upopulær. De borgerlige partier havde egentligt et flertal på 15 mandater, men på valgnatten valgte Dorte Meldgaard at søge andre græsgange for at få mere indflydelse. 

De Radikales spidskandidat, Christina Thorholm, kan vise sig at blive tungen på vægtskålen i en situation, hvor hverken de borgerlige eller de røde kan skabe et flertal.
De Radikales spidskandidat, Christina Thorholm, kan vise sig at blive tungen på vægtskålen i en situation, hvor hverken de borgerlige eller de røde kan skabe et flertal.
Foto: Valgfoto

Det fik konsekvenser for partiet kort efter valget, hvor fire af De Konservatives kandidater forlod partiet i protest, og også borgerne var hårde mod Dorte Meldgaard. Sideskiftet på valgnatten kan komme til at koste hende til valget i år. Frederiksborg Amts Avis har fået foretaget en meningsmåling, hvor De Konservative står til at miste et mandat.

I samme meningsmåling foretaget af Jysk Analyse for Frederiksborg Amts Avis viser det sig, at kun fire procent af vælgerne foretrækker Dorte Meldgaard som borgmester igen.

Det ønsker hun ikke at kommentere på overfor TV 2 Lorry.

Både V og S derimod står i meningsmålingen til fremgang. Partierne har henholdsvis ni og otte mandater i byrådet lige nu. Holder meningsmålingen stik, så bliver det farligt tæt mellem både rød og blå blok.

Knapt 40 procent af de adspurgte i meningsmålingen har endnu ikke besluttet sig, så alt kan stadig ske på valgaftenen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik