00:48

Kort nyt

Arkivfoto Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Drama på stranden: Kvinde sad fast i kviksand

Den årlige sandflytning ved Hornbæk Havn førte i weekenden til nervepirrende øjeblikke for en kvindelig hundelufter

I vores udsendelse onsdag klokken 19.30 kunne vi slutte med flotte dronebilleder af gravemaskiner, der var i fuld gang med den årlige sandflytning ved Hornbæk Havn. Her køres der hvert år store mængder sand på området som følge af vind, vand og vejr.

Men lørdag førte det til  panikstemning, da en kvinde luftede sin hund i området. For sandet var fugtigt, og pludselig sank kvinden og hendes hund så dybt ned i det sugende sand, at hun ikke kunne komme fri ved egen hjælp.

-Det var en anden hundelufter, der fik hende fri, men der blev ringet efter politiet, fortæller havnefoged Allan Vodder.

Episoden førte omgående til, at et område på cirka 10 gange 30 meter af strandområdet er spærret. Udover panikken slap kvinden fra oplevelsen uden skader.

-Her til morgen er maskinerne så gået i gang med at få kørt en masse tørt sand på, og så burde problemet være løst, siger Allan Vodder til TV 2 Lorry.

Da kvinden  var hjulpet fri og stod sammen med politiet og havnefogeden, kom  der pludselig endnu en hund løbende ind i området, og da den bevægede sig ind på våde sand, så sank den omgående også i.  Den fik så også en hjælpende hånd og kom fri igen.

I videoen ovenfor kan du se et lille indslag om sandflytningen, og du kan se onsdagens dronebilleder af sandflytningen her.