Dragør Kommune

Dragør Kommune er den kommune i regionen, hvor der bor færrest.

Fakta

På den sydøstlige del af Amager ligger regionens mindste kommune, hvis man måler på befolkningstal alene. Dragør Kommune er da også kun forblevet en selvstændig kommune ved at indgå en samarbejdsaftale med nabokommunen, Tårnby. Derved skulle Dragør Kommune ikke sammenlægges med en anden kommune, som det ellers var meningen med Kommunalreformen i 2007. En del af kommunens administrative opgaver bliver således i dag udført af Tårnby Kommune. Politisk har kommunen ført en noget omskiftelig tilværelse siden 1970, hvor borgmesterposten er gået på skift mellem Konservative, lokallisten Tværpolitisk Forening og Socialdemokratiet. Siden 2007 har sidstnævnte dog siddet på borgmesterposten, som har tilhørt Allan Holst.

Region: Hovedstaden

Areal: 18,3 km2

Indbyggere: 13.883

Grundskyld: 25,70 promille

Kommuneskat: 24,8 pct.

Årlig vuggestuepris: 32.124 kr.

Årlig børnehavepris: 20.328 kr.

Borgmester: Allan Holst

Borgmesterparti: Socialdemokratiet

Hjemmeside: www.dragoer.dk