'Legende læring i udviklende miljøer' er blandt de nye retningslinjer i Dragørs 0-6-års-politik. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix.

Dragør vedtager ny 0-6-års-politik

Som en naturlig opfølgning på den ungdomspolitik, der blev vedtaget i december 2016, indfører Dragør nu en ny 0-6-års-politik.

Dragør Kommunalbestyrelse har netop vedtaget ny politik på 0-6-års-området. 

Retningslinjerne kan overordnet set inddeles i temaerne 'legende læring i udviklende miljøer', 'nærværende voksne i stærke børnefællesskaber', 'forældre som ligeværdige samarbejdspartnere', 'dannelse i samspil' og sidst 'systematisk opfølgning'. 

Ønsker du at læse mere om disse, kan du blot trykke her

Læs også Dragør får en splinterny skurby

Dækker hele spektret fra 0-18 år

Den nye politik kommer som en naturlig opfølgning på den børne- og ungepolitik, skolepolitik og inklusionspolitik, som kommunalbestyrelsen vedtog i december 2016.

Dragørs kompetente medarbejdere på børne- og ungeområdet skal jo(...) selv udfolde politikkerne i praksis

Kenneth Gøtterup, Kons., formand for Børne, Fritids- og Kulturudvalget.

Med 0-6-års-politikken dækker Dragør Kommune nu alt fra 0-18 år på børne- og ungdomsområdet, hvilket glæder Kenneth Gøtterup, Kons., der er formand for Børne, Fritids- og Kulturudvalget.

 -  For mig handler det om, at vi nu har sat en overordnet retning, som ikke er alt for detailstyrende. Dragørs kompetente medarbejdere på børne- og ungeområdet skal jo, sammen med deres ledelser og bestyrelser, selv udfolde politikkerne i praksis, udtaler Kenneth Gøtterup i en pressemeddelelse. 

Skabt i fællesskab

Kenneth Gøtterup, Kons., takker alle, der har været med til at skabe den nye politik. Både borgere, medarbejdere og interessanter har været med til at give relevante input. 

- 0-6-års politikken er, som de andre børne- og ungepolitikker, blevet til med både intense drøftelser og dialog mellem alle os, der vil skabe det bedst mulige grundlag for vores børn og unge at arbejde ud fra, udtaler Kenneth Gøtterup. 

Han forklarer yderligere, at han sætter pris på både den konstruktive kritik og det store engagement, der har været til stede i løbet af processen. 

Læs også Så sejler Elephanten fra Dragør til Limhamn