Drabsmistænkt klar til udlevering

Den mistænkte i en svensk drabssag, meldte sig selv til dansk politi. Nu er offeret identificeret.

Mens den formodede drabsmand sidder i et dansk arresthus, er det nu lykkedes politiet i Sverige at få identificeret offeret, der blev fundet i en lejlighed ved Stockholm.

Ved hjælp af tandkort har svenskerne slået fast, at den dræbte er en 44-årige polsk mand. Han blev fundet død den 13. juli i sin lejlighed i Nynäsholm.

Den dræbte blev fundet, efter at polsk mand havde henvendt sig på togstationen i Lyngby og bedt personalet om at få fat i dansk politi.

Han fortalte betjentene fra Nordsjællands Politi, at der lå en død mand i den svenske lejlighed. Lige siden har han siddet fængslet herhjemme, men ifølge vicepolitiinspektør Henning Svendsen er formalia nu på plads, så manden kan udleveres til Sverige.

Efter alt at dømme, kan svensk politi hente den mistænkte i løbet af denne uge.

/ritzau/