Drabsanklaget rocker pralede med bandemord

25-årig rocker pralede over for kammerat om drab i Tingbjerg. Men det var bare for at spille hård, siger han.

- Det var mig, der gjorde det.
      Omtrent sådan faldt ordene, da den nu 25-årige MF forrige år sad i en bil sammen med en kammerat og passede på HA-rockeren Brian Sandberg, der var på sushi-restaurant.
      Ifølge kammeraten tilstod MF i bilen mordet på den 19-årige Osman Nuri Dogan, der i august 2008 blev skudt i Tingbjerg.
      Drabet har politiet siden kaldt startskuddet til bandekonflikten i hovedstadsområdet.
      Rockeren MF sad mandag afslappet i retten iført sygekassebriller og sendte perlende smil til vennerne fra HA på tilhørerrækken.
      Han nægter sig skyldig, men erkender, at han kan have pralet lidt over for kammeraten.
      - Men vi var jo bare to drenge, der sad sammen i en bil og spillede hårde. Jeg kan ikke huske ordene, men jeg kan huske, at det ikke er mig, der har gjort det, sagde han fra vidneskranken.
      - Han (kammeraten red.) spillede altid hård og pralede i bilen med nogle ting, og så kan det godt være, at jeg har pralet lidt tilbage, fordi jeg på det tidspunkt var sigtet for drabet, sagde MF.
      Kammeraten, der har refereret samtalen til politiet, er ikke hvem som helst i rockerkredse.
      Det er vidnet MFP, der for nylig var stærkt medvirkende til, at Brian Sandberg og 14 andre fra HA-miljøet fik lange straffe for en stribe drabsforsøg.
      MFP afsoner selv en dom et hemmeligt sted for flere drabsforsøg, men torsdag skal han luftes, når han skal afgive forklaring i sagen mod MF.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik