Drab på Vesterbro: Mand skudt i hovedet

Politiet jagter op til flere gerningsmænd, efter 48-årig er blevet skudt og dræbt - formentlig på klos hold.

En 48-årig mand er natten til onsdag blevet skudt og dræbt på åben gade på Vesterbro, lyder det fra Københavns Politi.

- Klokken 00.32 får vi en melding om, at en mand er blevet skudt i hovedet. Vi finder ham, og han afgår efterfølgende ved døden.

- Det er en ambulancelæge på stedet, der erklærer ham død, siger vagtchef Flemming Kim til Ritzau.

Manden har pakistansk baggrund, og er blevet skudt én gang i hovedet med et ni millimeter-våben, oplyser politiet.

- Vi har fundet et projektil og et hylster, men intet gerningsvåben, fortæller den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov.

Københavnske betjente har afsøgt og afspærret et større område omkring gerningsstedet og laver i øjeblikket vidneafhøringer. Drabet er sket på Matthæusgade ved Enghavevej, og offeret er formentlig blevet skudt på klos hold, oplyser politiet.

Der bliver foretaget ligsyn på gerningsstedet, hvor både retsmedicinere og efterforskere er på plads. Motivet er endnu uvist, men politiet er på sporet af en mulig drabsmand.

- Umiddelbart er der tale om én gerningsmand. Der er set en person løbe fra stedet kort tid efter, at skuddet falder. Det er en person, der er mørk i huden og iført grå hættetrøje og mørke bukser, siger Kristian Aaskov.

- Men vi kan ikke afvise, at der er flere gerningsmænd, tilføjer efterforskningslederen.

Flere vidner fortæller til ekstrabladet.dk, at den dræbte mand er blevet skudt i nakken efter et skænderi med to andre personer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik