Dorte efterlod seddel til børnene, før hun forsvandt

Selvom sedlen ikke ligner et afskedsbrev, gør det ikke Dorte Larsens mand mindre bekymret.

Både politi og civile leder i disse dage efter Dorte Larsen, som forvandt fra sit hjem i Kastrup på Amager fredag den 29. december

Siden da har ingen set den 45-årige dagplejer og mor til tre. Men et overvågningskamera hos naboen har fanget et glimt af Dorte Larsen, hvor hun går forbi naboens hus.

Da politiet fredag gik ud og efterlyste Dorte Larsen, skrev de, at hun var gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand.

quote Jeg frygter det værste, for jeg har ikke fået noget livstegn fra Dorte siden i fredags. Det ligner ikke Dorte.

Dorte Larsens mand, Claus 

Den formulering er hendes mand Claus Larsen ikke helt enig i.

- Det kommer an på, hvordan man ser på det. Nedtrykt sindstilstand: Det lyder jo, som om hun er på en eller andet voldsom form for medicin. Men hun har været ked af det og ikke haft det store overskud til hverken jul eller nytår, siger han til TV 2 Nyhederne.

Inden Dorte Larsen forlod sit hjem på Gemmas Allé i Kastrup lagde hun en lille seddel til sine børn.

Der er ikke tale om et selvmordsbrev, som man kunne forvente, hvis hendes intention var at tage livet af sig selv.

- Jeg er gået en tur. Du kan bare bruge bilen. Husk at lægge en nøgle ud. Mor, skriver Dorte Larsen på sedlen.

Frygter det værste

Selvom sedlen ikke ligner et afskedsbrev, giver det ikke hendes mand megen ro.

- Jeg frygter det værste, for jeg har ikke fået noget livstegn fra Dorte siden i fredags. Det ligner ikke Dorte, siger Claus Larsen, der har kendt sin kone i 30 år, til TV 2 Nyhederne.

Han og parrets tre børn på 22,18 og 14 år håber, at medieomtalen kan bidrage til, at der kommer nye henvendelser i sagen, som kan kaste lys over, hvad der er sket.

Han håber blandt andet på, at der dukker noget mere overvågningsmateriale op, der kan hjælpe den igangværende efterforskning.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik