Donorkorps laver afføring til hospital: Kan kurere livstruende diarré

Hvidovre Hospital har et korps af afførings-donorer, der hjælper patienter med livstruende diarré.

Afføringen fra andre mennesker ender i sprøjter og har stor helbredende effekt, når den sprøjtes op i tarmen på patienter med diarré.

Det lyder absurd, men den er god nok.

Patienter på Hvidovre Hospital, der lider af alvorlig og til tider livstruende diarré, kan kureres med afføring fra andre mennesker.

Løsningen er lavpraktisk - og succesraten er ekstremt høj.

- Vi plejer at sige, at vi bliver ved, indtil skidtet virker, lyder det fra overlæge Morten Helms, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Han står i spidsen for projektet på Hvidovre Hospital, som har arbejdet med tarmbakterier som helbredende faktor siden 2010.

- Fra 2010 til 2014 var det en bakteriekultur, vi arbejdede med, men siden 2014 har vi også arbejdet med egentlige afføringstransplantationer, forklarer Morten Helms.

I fryseren kan bægrene med afføring holder sig i halvandet år. De vigtige bakterier tager ikke skade af nedfrysningen.

Spand med afføring hentes med taxa

Det er patienter, der er smittet med den frygtede clostridium-bakterie, der har gavn af behandlingen.

Clostridium findes i forskellige varianter, men giver ofte alvorlig - og til tider livstruende diarré. Og særligt ældre eller svækkede patienter kan være i farezonen, og mange gange har de ingen gavn af antibiotika.

Her kommer afføringstransplantationerne ind i billedet.

Hospitalet har sit eget donorkorps. Det er typisk bloddonorer, som først af blodbanken er blevet spurgt, om de må kontaktes af Infektionsmedicinsk Afdeling med henblik på donation af afføring. 

Disse donorer leverer så afføring til patienter, der deltager i et forskningsprojekt, som Region Hovedstaden og Region Sjælland er fælles om. 

Men der er også patienter, der ikke kan være med i forskningsprojektet. Her spørger sygehuset ofte børn eller børnebørn, om de vil fungere som donorer. Donorerne bliver screenet grundigt. De må ikke have sukkersyge, og de skal i sagens natur selv have en velfungerende tarmfunktion med den rigtige bakteriebalance,

Vi sender en taxa om morgenen. Den henter en spand med afføring hos donoren.

Morten Helms, Overlæge.

- Og overraskende mange siger ja. Her er der så tale om, at vi sender en taxa hjem til dem om morgenen. Taxaen henter en spand med afføring hos donoren. Vi kommer så spandens indhold i en blender, hvor det fortyndes med saltvand. Vi filtrerer det i en køkkensi og via en tynd slange, der er ført op i patientens tarm, sprøjter vi afføringen op, forklarer Morten Helms.

Hvidovre Hospital har også indrettet en fryser - en afføringsbank - hvor bægre med afføring fryses ned og kan gemmes i op til halvandet år. Når det skal bruges, tøs det op - og fungerer lige så fint som frisk afføring.

Bakterier - uden lort - kan også fungere

På et topmoderne hospital med avanceret udstyr og sofistikerede behandlingsformer lyder afføringsbehandlingen i høj grad usædvanlig for folk, der hører om det, og Morten Helms er da også vant til, at det vækker opmærksomhed.

- Det er jo ekstremt lavpraktisk. Men mange bliver da fascinerede af det, selv om det selvfølgelig også lyder lidt ulækkert. Men langt de fleste, der hører om det, siger, at hvis det er det, der skal til - så er det da fint, lyder det fra overlægen.

Sammen med kolleger fra afdelingen og et hold fra Region Sjælland er han nu i gang med et forskningsprojekt, der skal vise, om der er forskel på at behandle patienterne med kunstigt fremstillede bakterier frem for det, han kalder "den ægte vare" - altså lort.

Overlæge Morten Helms står i spidsen for arbejdet med at helbred diarré-ramte patienter - med afføring.

- Men vi tror, at de to metoder fungerer lige godt. Og det virker! Når folk behandles første gang, så har vi 70 procents succes - og når vi bliver ved, så kommer vi op over 90 procent, fastslår han.

Nyt område

Siden 2014 er 150 patienter blevet behandlet med ægte afføring. Yderligere 100 har fået bakteriekultur sprøjtet op. Og så er der 100, som er med i det forsøg, som Hvidovre gennemfører sammen med Region Sjælland.

- Der er rigtig mange ting, vi ikke ved endnu. Vi ved, at folk, der har clostridium, mangler store dele af den bakterieflora, der ellers er i tarmen. Men om den forsvinder på grund af clostridierne - eller om det er en penicillinbehandling, der er skyld i det - det ved vi reelt ikke.  På samme måde ved man ikke helt præcist, hvad det er, der sker, når patienter får sprøjtet afføring op i tarmen - men det påvirker bakteriernes indbyrdes balance - og meget syge mennesker bliver raske, forklarer han.

Og nu hvor der er tale om et nyt område, som man forsker  - så ved man heller ikke, hvor langt man vil kunne komme.

- Men engang i fremtiden kunne det for eksempel være, at vi kunne helbrede sukkersyge. Vi ved det ikke, siger Morten Helms. 

Clostridium - en livsfarlig bakterie

Medierne har dramatisk døbt Clostridium Difficile "Dræber-bakterien".

Og lidt er der om snakken. For op imod 25 procent af de - ofte ældre og svækkede - patienter, der får bakterien - ender med at dø.  Måske ikke af bakterien alene, men fordi den er med til at svække deres funktioner.

 

Clostridium lever i tarmen og blusser typisk op efter en antibiotika-behandling. Og det får andre bakterier til at forsvinde. 

 

Clostridium er antibiotika-resistent og derfor svær at slå ned. Og her er det, afføringsbehandlingen på Hvidovre Hospital har vist sig at være revolutionerende.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret