Donér din BH og støt brysterne

Solrød Center vil lave Danmarks længste BH-guirlande og samtidig bidrage til STØT BRYSTERNE Kampagnen.

Hvis du ligger inde med en aflagt brystholder eller ti - og hvem gør ikke det som kvinde? - så er det nu, de skal ud af skabet og tjene et godt formål.

Solrød Center vil lave Danmarks længste BH-guirlande, målet er to kilometer. Men det mangler endnu en hel del blondesager og derfor beder Solrød Center nu TV 2 Lorrys seere, primært de kvindelige, om den fornødne hjælp.

- Vi laver BH-guirlanden for at sætte fokus på brystkræft og så syntes vi, det kunne være sjovt at indsamle pengene på en anderledes måde. Vi vil gerne prøve at slå Danmarksrekorden, som Vejle har på 1,5 km for en BH-guirlande. Desværre kan vi nok ikke slå verdensrekorden på næsten 168 km., siger Margrethe Christensen, centerkonsulent, Solrød Centerforening til TV 2 Lorry.

For hver eneste brystholder der bliver indleveret til den spektakulære gurilande, donerer Solrød Centerforening og Sydkysten/Solrød Avis fem kroner til STØT BRYSTERNE kampagnen.

- Vi donerer BH'erne til Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors, så de går altså ikke til spilde, når vi er færdige med guirlanden, siger Margrethe Christensen til TV 2 Lorry.

BH-guirlanden bliver hængt op på fredag kl. 18.00 og forhåbentlig bliver Vejles rekord slået.

BH?erne kan indleveres her:

Centerforeningen, Solrød Center 70 1. sal.

Solrød Bibliotek

Lokalavisen Sydkysten / Solrød Avis

Solrød Center Pub

Profil Optik/Solrød Center