Don Ø's IT-selskab bløder

IT-selskabet Comwir, der blandt andre har Parkens bestyrelsesformand Flemming Østergaard som storaktionær, kæmper fortsat med millionunderskud.

Trods en forventet fremgang i lønsomheden i indeværende år spår ledelsen med Don Ø's søn, Peter Østergaard, i spidsen også underskud på driften i 2008/2009. Det skriver dagbladet Børsen.Omregnet fra en 16- til en 12-måneders-periode steg bruttoresultatet i Comwir med 116 pct. til 39,7 mio. kr., mens underskuddet kun blev barberet ned fra 30 til 25,7 mio. kr. »Desværre har omkostningsniveauet overskygget denne performance, og i det lys anses årets resultat for ikke tilfredsstillende,« lyder det fra Peter Østergaard. Han har derfor gennemført en omstrukturering, hvor der er blevet sagt farvel til en række kolleger, hvilket ifølge Peter Østergaard var nødvendigt for at sikre den rette sammenhæng mellem aktiviteter, drift og bemanding.»Der skal lyde en stor tak til en meget trofast medarbejderskare. De har gjort et fantastisk stykke arbejde - også i vanskelige perioder,« siger Peter Østergaard. Comwir blev stiftet af Jakob Keil Thye, som er udbryder fra konkurrenten Atea. Han havde oprindelig et mål om at nå en omsætning på 3,4 mia. kr. i løbet af tre år. Det er uvist, hvor langt fra den plan selskabet er i øjeblikket, for selskabet oplyser ikke omsætning, men ledelsen fastslår, at budgetterne bliver nået.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik