Dømt for dødsvold: Nu tiltalt for drabsforsøg

En 27-årig mand er tiltalt for drabsforsøg, vold og trusler. For ni år siden begik han dødsvold mod en invalid

Vold, trusler, ulovlig våbenbesiddelse, overtrædelse af zoneforbud og drabsforsøg.

En 27-årig mand står overfor en længere række af tiltaler fra Københavns Politi begået i efteråret og vinter sidste år i Brønshøj, Herlev og på Nørrebro i København. Samme mand blev idømt otte års fængsel for dødsvold med en kløfthammer mod en invalid i Højesteret i 2007.

De nye anklager om vold, trusler og drabsforsøg er ifølge anklageskriftet begået 7. november sidste år i Brønshøj.

Den 27-årige slog ifølge anklagemyndigheden en mand to gange i ansigtet og sagde: "Hvis du bevæger dig, så dræber jeg dig".

Efterfølgende fik offeret et fem centimeter langt stiksår med en dybde på syv centimeter i højre side af maven, samt flere stik- og snitsår. Det takserer anklagemyndigheden til en tiltale mod den 27-årige for drabsforsøg.

Ved drabsforsøget brugte den 27-årig ifølge anklageskriftet en kniv med en klinge på 14,7 centimeter. Han er også tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse for at gå med en kniv på 12 centimeter på Herlev Hovedgade.

Den 27-årige er tiltalt for at bryde et forbud mod at opholde sig i en afstand af 500 meter fra en adresse på Nørrebro. Den 27-årige har under et grundlovsforhør i sagen nægtet sig skyldig.

Den 27-årige mand blev landskendt tilbage i 2005 på en uheldig baggrund.

Den 54-årige Steven Noer døde 16. juli 2005 af de kvæstelser, som tre mænd - heriblandt den 27-årige - påførte ham, fordi han solgte hash i Vodskov ved Aalborg. Den 27-årige mand var kun 18 år, da overfaldet fandt sted.

Tæskeholdet befandt sig imidlertid i samme branche, og derfor gennembankede de den 54-årige i hans hjem med adskillige knytnæveslag og spark, inden den 27-årige slog ham flere gange i hovedet med en kløfthammer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik