Dommer løslader mistænkt brostenskaster

En mand, der er sigtet for at kaste flere brosten efter politiet, er blevet sat på fri fod.

Der er ikke nok beviser til at varetægtsfængsle en 21-årig mand, der er sigtet for i midten af april at smide flere brosten efter en politibil i Jægersborggade i København.
      Det mener dommeren, som onsdag løslod den sigtede.
      Anklageren mente ellers, at den sigtede skulle fængsles i 13 dage. Manden er sigtet for sammen med fire andre maskerede gerningsmænd at have kastet tre brosten mod en politibil, så foruden blev knust.
      Politibetjente i bilen kom dog ikke til skade.
      Manden har hele tiden nægtet sig skyldig. Han mener, at han var hos sin kæreste, da brostene blev kastet.
      Den ene politimand er ansat ved lokalpolitiet i området, og han er af en helt anden holdning. Han siger, at han kan genkende den anholdte med hundrede procents sikkerhed, fordi han har en markant hårgrænse og skeler på det ene øje.
      Jægersborggade på Nørrebro har ry for at være en gade, hvor Hells Angels sidder på tungt på hashhandlen. Den sigtede har da også tidligere fået et forbud mod at opholde sig i gaden.
      To andre personer blev så sent som onsdag morgen anholdt i gaden med 323 gram hash, 16 joints og 3250 jointrør med henblik på videre salg.
      De to anholdte var desuden i besiddelse af 9000 kroner, som politiet mener stammer fra det lukrative hashsalg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik