Dommer fængsler 20-årig: Nægter drab på 17-årig

20-årig sad uroligt på stolen under et grundlovsforhør på Frederiksberg i sag om et skuddrab på 17-årig.

Beviserne er gode nok til at holde en ung mand varetægtsfængslet i sagen om drabet på en 17-årig dreng i Tingbjerg i København.

En dommer på Frederiksberg har tirsdag formiddag besluttet at fængsle den 20-årige i 28 dage.

Læs også: Mand er tavs om skuddrab

Han er netop blevet udleveret fra Tyskland, hvor han blev anholdt i lufthavnen i Düsseldorf.

I det lille retslokale sad manden uroligt på stolen og var tydeligt utilpas ved situationen. Lokalet var proppet med betjente.

Politiet bevogtede også såvel hovedindgangen som bagindgangen til Retten på Frederiksberg af frygt for, at unge vil have fat i den 20-årige.

Han nægter i øvrigt at have skudt den 17-årige to gange i hovedet 5. maj, og han afviser også påstanden om, at han forsøgte at dræbe en anden ung mand ved samme lejlighed - i dette tilfælde satte patronen sig fast i våbnet.

Når der er plads på en psykiatrisk afdeling, skal den 20-årige mentalundersøges, fremgår det af den kendelse, som er afsagt tirsdag.

Straks efter ankomsten til Danmark mandag eftermiddag ønskede politiet at afhøre ham, men han afviste at besvare spørgsmålene om sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik