Der skulle onsdag være faldet dom i sagen mod André Christiansen, der i oktober sidste år fik et såkaldt zoneforbud mod at komme i Indre København i tre måneder. Et forbud udstukket på baggrund af den meget omdiskuterede tiggerlov.
Men da André Christiansen forlod Københavns Byret lidt over middag, var det stadig uden afklaring. Retten havde brug for mere betænkningstid, og domsafsigelsen er nu udsat til den 23. september.
- Jeg er skuffet over og ked af, at det skal tage så lang tid for så lille en sag. Jeg mener jo, den ligger lige til højrebenet, siger André Christiansen til TV 2 Lorry.
Ifølge hans advokat Knud Foldschack må udsættelsen give anledning til politisk at gøre noget ved forbuddet omkring utryghedsskabende lejre.
- Det viser, at sagen er kompliceret, og det viser, at lovgiverne har et stykke arbejde foran sig. Når man kan bruge to retsdage på en principielt lille sag, så skal der gøres noget ved loven, så vi undgår de her tvivlsspørgsmål og usikkerheder. Der er jo mennesker, der bliver frygtelig berørt af det, siger han til TV 2 Lorry.
Lovgivningen skaber tvivl
Sagen mod André Christiansen tog sit udspring i oktober sidste år, da Hus Forbi-sælgeren blev anholdt, da han lå og sov med en kammerat på strøget, mens en gruppe andre hjemløse lå i nærheden. En sag, der siden har fået masser af medieomtale.
Politibetjentenes vurdering var, at der var tale om en utryghedsskabende lejr, og det udløste et zoneforbud til André Christiansen mod at opholde sig i København de efterfølgende tre måneder. Et forbud, han siden er kommet til at overtræde, da han skulle hente medicin på Nørrebro.
- Det er jo spørgsmålet om, hvorvidt man som hjemløs er omfattet af loven om zoneforbud eller ej. Det helt afgørende er, at man fra politisk side er meget interesseret i at slå fast, at man ikke skal kunne rammes som hjemløs. Men sådan som loven er i dag, er der tvivl, lyder det fra Knud Foldschack, der suppleres af sin klient:
- Loven er skruet forkert sammen, når politikerne tørrer den af på politiet og lader den enkelte politimand vurdere, om der er tale om en utryghedsskabende lejr. Så kommer det an på betjentens humør den dag. Det bryder jeg mig absolut ikke om, siger André Christiansen.
Regeringen vil ændre loven
Formålet med forbuddet omkring utryghedsskabende lejre var at stoppe de mange østeuropæere, der fra sommeren 2016 begyndte at slå sig ned især i København. Lovgivningen kunne dog ikke udelukkende rettes mod østeuropæere, fordi det ville være diskriminerende.
Men der ér brug for en præcision, medgiver Socialdemokratiets nye retsordfører, Jeppe Bruus.
- Jeg er fuldstændig enig i, at der er behov for at præcisere fortolkningen af lovgivningen. For det var ikke idéen, at vi skulle jagte enkelte hjemløse i København. Idéen med det her var at fjerne de permanente lejre, hvor vi har set et stigende antal udenlandske hjemløse bosætte sig og skabe utryghed. Det var dem, vi gerne ville ramme, siger han.
Radikale Venstre går skridtet videre og vil helt afskaffe zoneforbuddet. Så må udfordringen med hjemløse østeuropæere løses på europæisk plan.
- Det er det grundlæggende problem, vi skal tage fat om. Hvorfor det er, at der kommer mennesker til Danmark og samler pant. Vi skal se mere grundlæggende på det og løse det, så vi ikke bare flytter problemerne et andet sted hen, siger Radikale Venstres retsordfører Kristian Hegaard.
Socialdemokratiet vil dog gerne bevare muligheden for at udstede et zoneforbud, så længe det ikke rammer danske hjemløse.
- Loven har jo virket. Vi har set et markant fald af de her permanente lejre. Men så har det også haft den utilsigtede konsekvens, at det har ramt enkelte hjemløse, der sover på gaden. Derfor er vi nødt til at præcisere, at det er de permanente lejre, vi vil ramme, siger Jeppe Bruus.
Men hvis det var så nemt, tror du så ikke også, at den tidligere regering havde fundet en måde at komme ud af det her problem på? For de ønskede jo heller ikke at lade det gå ud over de danske hjemløse.
- Mig bekendt arbejdede den tidligere regering ikke på at få præciseret det her. Det var noget af den kritik, vi rejste af den tidligere regering, og derfor ønsker vi nu at præcisere lovgivningen, siger den socialdemokratiske retsordfører.
Den tidligere konservative justitsminister, Søren Pape Poulsen, ville i dag ikke kommentere på debatten om en præcision af lovgivningen.
