Dom i dag: Kørelærere og tolke tiltalt for snyd ved prøver

For 10.000 kroner var eleverne sikre på at bestå teoriprøven - med god hjælp fra kørelærere og tolke, som sms'ede svarene i smug på arabisk.

Når Retten på Frederiksberg sættes i dag klokken 9.30, er det for at afgøre en opsigtsvækkende sag, hvor en stribe køreskoleelever fik en behandling, som var noget ud over det sædvanlige, da de var til teoriprøve.

I alt seks mænd er tiltalt i sagen: To kørelærere på 52 og 46 år, en medhjælper på 51 år og tre tolke i arabisk på 48, 49 og 54 år. De er alle tiltalt for at have ydet og modtaget bestikkelse, for embedsmisbrug og for brud på tavshedspligten.

Politiet havde også sigtet en stribe køreskoleelever, men den sigtelse har politiet opgivet.

Gav de rigtige svar i smug

Ifølge anklageskriftet i sagen blev der brugt to forskellige metoder til at snyde eleverne igennem prøven. Enten sørgede tolken for at give de rigtige svar i smug, når han oversatte spørgsmålene fra dansk til arabisk.

Eller også oversatte tolkene spørgsmålene så langsomt, at kørelærerne kunne nå at sende de rigtige svar til eleverne på sms via nogle mobiltelefoner, som kørelærerne specielt havde udleveret til deres elever, skriver Ekstra Bladet.

Københavns Politi har benyttet sig af rumaflytning af køreskolen, og det er primært aflytningen, der har været brugt som bevis i sagen.

De seks sigtede nægter sig alle skyldige.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik