Døgnrapport fra Roskilde: Mand udvist for ulovligt arbejde

Ulovlig opholdstilladelse, voldtægtsanmeldelser, mobiltyverier og vold. Politiet på Roskilde Festival tog sig i går af flere typer kriminelle sager.

En 31-årig mand fra Ecuador er blevet udvist af landet, efter at han i går blev anholdt på Roskilde Festival af Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden arbejdede i en bod i camping øst-området, og havde hverken opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Han havde opholdstilladelse i Spanien, hvorfor han nu er blevet udvist af Danmark med indrejseforbud de næste to år.

Udover den ulovlige tilstedeværelse fik politiet i går flere forskellige anmeldelser om voldtægt. Politiet efterforsker flere af sagerne som sædelighedsforbrydelser, mens andre af sagerne er afklaret, da der ikke havde været tale om voldtægtsforsøg.

En 27-årig kvinde fra Vamdrup var dog vågnet nøgen i sit telt kl. 04.00 efter at hun var gået i seng med tøj på kl. 02.00. Derudover er en 16-årig dreng fra Espergærde anholdt, sigtet for voldtægt af en 16-årig pige fra Jyllinge.

Meningitissagen følges nøje

Politiet fandt i går frem til den teltlejr, hvori den 19-årige meningtitisramte boede. De øvrige i teltlejren blev vejledt af sundhedsfagligt personale og modtog præventiv behandling. Myndighederne følger situationen i de nærmeste dage.

Derudover blev en 19-årig mand fra Søborg anholdt og sigtet for at stå bag voldssag fra tirsdag kl. 0130. Et offer var blevet slået med en hammer og en flaske af tre maskerede gerningsmænd, hvoraf den ene nu er blevet anholdt med henblik på varetægtsfængsling, da medgerningsmændene stadig er på fri fod.

Midt- og Vestsjællands Politi har i en af sag om 34 stjålne mobiltelefoner anholdt fem rumænere i alderen 25 til 38, som alle er mistænkt for tyverier af telefonerne.

Politiet kom på sporet af sagen, da en gruppe festivalgæster ønskede assistance efter at have set de fem udenlandske personer uden armbånd på festivalområdet. 

Ingen af de fem kunne redegøre for de mange mobiltelefoner i deres telte, da politiet fandt frem til dem, og derfor blev de alle anholdt. De bliver fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.00 i dag med krav om varetægtsfængsling.

Politiet arbejder på at finde frem til ejerne af telefonerne.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik