00:28

Foto: Local Eyes

1 af 2

Dødsulykke: Bil ramte lastbil frontalt

Torsdag morgen forulykkede en personbil på Vestskovvej i Albertslund. Bilen kørte frontalt ind i en modkørende lastbil. En mand er omkommet.

Voldsom dødsulykke på Vestskovvej i Albertslund torsdag morgen.

- Klokken 9.04 modtager vi en anmeldelse om et trafikuheld på Vesterskovvej. En lastbil og en personbil er kørt frontalt sammen. Lastbilen kørte mod øst, mens personbilen kørte mod vest, siger vagtchef Henrik Andreasen hos Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

SE FLERE BILLEDER FRA LOCAL EYES HER

- Føreren af personbilen afgik ved døden på stedet, selv om han blev forsøgt genoplivet, siger vagtchefen.

Hvad der er årsag til ulykke er endnu uvist.

Men noget tyder på, at personbilen på en eller anden måde er trukket over i den gale vejbane og derefter har ramt lastbilen frontalt.

Lastbilchaufføren slap med mindre skader.