Dødsbrand: Syv personer på hospitalet

Voldsom brand på Østerbro har i dag kostet en ældre kvinde livet og sendt syv personer på hospitalet.

En ældre kvinde mistede søndag middag livet ved en omfattende lejlighedsbrand på Jagtvej i København.

Også fire brandmænd kom til skade under brandslukningen, da flere iltflasker pludselig eksploderede.

- De tre er kommet lettere til skade, mens den sidste er kørt på hospitalet med chok, siger Kristian Næsted til Ritzau.

Derudover er tre af husets beboere indlagt til observation for røgforgiftning.

Carsten Reenberg fra Københavns Politi oplyser, at beboerne over og under den udbrændte lejlighed skal genhuses.

- Lejligheden ovenover har fået sætningsskader i forbindelse med eksplosionen, mens lejligheden nedenunder er ubeboelig på grund af vandskader fra slukningsarbejdet, forklarer Carsten Reenberg til Ritzau.

Årsagen til den voldsomme brand er endnu ikke kendt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik