Død mand flød rundt i Købehavns havn

En ældre mand er søndag formiddag fundet død i Københavns Havn ud for Havnegade 43.

Liget blev opdaget af et kærestepar klokken 11.10.

Manden hoppede i vandet, hvor han kunne konstatere, at den ældre herre ikke længere var i live. Det skriver TV2.dk.

Brandvæsenet blev tilkaldt, som kort efter fik liget bjærget.

- Liget ser ud til at have ligget i vandet i noget tid, men der skulle angiveligt være tale om en ældre mand. Men han havde ikke nogle identifikationspapirer på sig, så vi ved ikke, hvem det er, siger vagtchef Jens Kristiansen fra Københavns Politi.

Han understreger dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på en forbrydelse.

Politiet har undersøgt listen over savnede personer, men der er ikke umiddelbart nogen, der passer på beskrivelsen.

Der vil nu blive gennemført et ligsyn af manden - formentlig i løbet af mandagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik