Død kvinde i mose identificeret

Der er intet der tyder på, at der er sket noget kriminelt.

En død kvinde blev onsdag i sidste uge fundet død i Utterslev Mose. Politiet oplyste, at de behandlede sagen som et mistænkeligt dødsfald, og derfor ville gå grundigt til værks med ligsyn og obduktion. 

- Personen er identificeret med tandsæt. Og der er ikke tegn på, at der er sket noget kriminelt, lyder det fra vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Henrik Møller Jakobsen, der også oplyser, at familien er underrettet. 

Derfor efterforsker politiet ikke sagen, da der ikke er foregået noget kriminelt. 

Det er uvist, hvordan kvinden er havnet i mosen, og hvor længe hun har ligget der.

- Det er svært at sige, men vedkommende har ligget der et stykke tid, sagde  vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen til TV 2 Lorry forrige uge. 

Københavns Politi blev kaldt til Utterslev Mose onsdag klokken 17.00. Oprindeligt lød meldingen på, at den fundne var en mand, men der er tale om en kvinde, oplyser politiet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik