Dødsvold mod chauffør: Teenagere tiltalt

To unge mænd er nu tiltalt i sag om dødsvold mod taxachauffør i Brønshøj.

To helt unge mænd er nu tiltalt i sagen om et groft overfald, der i efteråret kostede en 65-årig taxachauffør livet. Det skriver Ekstra Bladet.

Overfaldet skete i oktober sidste år. Taxaen var blevet bestilt til Herbergsvej i Brønshøj.

Ifølge anklageskriftet blev taxachaufføren lokket i en fælde med det formål at udplyndre ham for penge og ejendele.

Det har tidligere været beskrevet, at den 65-årige blev overfaldet, netop som han var steget ud af hyrevognen for at tage et cykelstativ frem.

Ifølge anklageskriftet blev han slået flere gange i hovedet med et ukendt slagvåben - ligesom han fik knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen, mens han lå ned, skriver Ekstra Bladet.

Under overfaldet blev han frarøvet tre punge med i alt 1000 kroner.

I forbindelse med overfaldet pådrog den 65-årige taxachauffør sig blandt andet kraniebrud, kvæstningsforandringer i begge hjernehalvdele samt blodansamlinger under den hårde hjernehinde, skriver Ekstra Bladet.

Et døgn efter overfaldet døde chaufføren på hospitalet.

Retssagen mod de to teenagere begynder sidst i oktober.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik