Dødschaufføren fremstilles i grundlovsforhør

Helsingør: Nordsjællands Politi har valgt at fremstille den 26-årige hollandske chauffør, som ved 8-tiden i morges torpederede en køreskolevogn i krydset Flynderborgvej-Stubbedamsvej, i grundlovsforhør.

Det sker i Retten i Helsingør klokken 14. Ulykken kostede en 55-årig køreskolelærer fra lokalområdet livet.

Den 26-årige lastbilchauffør kom klokken 8 tirsdag morgen kørende af Flynderborgvej i retning mod færgerne. I følge politiet har vidner på stedet forklaret, at han kørte over for rødt og derved torpederede køreskolevognen, som kom ad Stubbedamsvej i retning mod Helsingør.

Den 55-årige køreskolelærer var alene i bilen - på vej til undervisning. Han var i følge politiet dræbt på stedet. Den 26-årige lastbilchauffør blev anholdt og sigtes nu for drab.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik