Dødsbilist så ikke fodgængere, før han ramte dem

Den 25-årige bilist, der sidder varetægtsfængslet for trafikdrabet på den 10-årige Songül Altuntas, kendte fodgængerfeltet ved Forum på Rosenørns Allé, Frederiksberg, og han havde kørt på strækningen mange gange før.

Alligevel overså han mor og datter, der var på vej over vejen kl. 19.20 den 24. november. Han besluttede sig for at overhale en bil, der holdt tilbage for parret, højre om, skriver ekstrabladet.dk - Jeg troede, bilen skulle dreje til venstre. Den blinkede ikke. Den holdt bare meget til venstre. Jeg havde ikke set dem før en meter, før jeg ramte dem, forklarede den 25-årige ved retten på Frederiksberg, da han selv blev fremstillet i torsdags efter sin fængsling 'in absentia' fem dage tidligere. Det fremgår af hans forklaring til retsbogen. Politiet sigter den 25-årige for at have kørt påvirket af euforiserende stoffer. Men ifølge sin forklaring var det en-to uger siden han havde røget et par sug af en joint, skriver ekstrabladet.dk. Den 25-årige er foreløbig fængslet til den 8. december og er flyttet fra psykiatrisk afdeling til Vestre Fængsels sygeafdeling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik