DN: Kommunerne skal sammen frede stien rundt om Esrum Sø

Danmarks Naturfredningsforening vil samle de ni fredninger, der er omkring Esrum Sø til én fredning. Hillerød er med - men det er Helsingør ikke.

Siden Vejdirektoratet i 2008 underkendte en række ekspropriationer hos grundejere rundt om Esrum Sø til brug for et ubrudt stiforløb om søen, har stiprojektet ligget mere eller mindre grydeklart i de kommunale skuffer.

Men nu vil Danmarks Naturfredningsforening gennemføre en ny fredning. Fredningen skal bane vejen for, at der kommer en sti hele vejen rundt om søen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Der har været møde med grundejerne. Og de fire kommuner omkring søen er blevet spurgt, om de vil være medstillere af fredningsforslaget.

Fredningsmedarbejder Kaare Tvedergaard Kristensen fra Danmarks Naturfredningsforening har talt med Frederiksborg Amts Avis. Han håber på, at planen kan blive til virkelighed.

- Søen er i dag er omgivet af et kludetæppe af gamle fredninger. Det har til formål at sikre, at man bevarer landskabet. Nogle af arealerne er endda omfattet af flere fredninger.

quote Søen er i dag er omgivet af et kludetæppe af gamle fredninger. Det har til formål at sikre, at man bevarer landskabet. Nogle af arealerne er endda omfattet af flere fredninger.

Fredningsmedarbejder Kaare Tvedergaard Kristensen, Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening stiller forslag om, at man samler de ni fredninger i én ny fredning. En fredning hvor man også indarbejder en sti rundt om søen.

Det er en sti, som Naturstyrelsen allerede for ti år siden udarbejdede et projekt for. Og i dag er projketet med stien  skrevet ind i både fingerplanen og i kommunerns planer. 

Hillerød kommune har sagt ja til at være medstiller af forslaget. Mens politikerne i Helsingør ikke vil være med.

I Gribskov og Fredensborg bliver sagen behndlet af politikerne efter sommerferien.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik