00:40

Foto: Dansk Tennis Forbund

1 af 2

DM i kørestolstennis i Allerød

Der blev søndag eftermiddag afholdt singlefinaler i kørestolstennis.

Hos juniorerne vandt Kristoffer Mørk Sørensen efter en tæt finale. Hos kvinderne vandt Louise Willerslev-Olsen og vinderen hos herrerne blev Christoffer Holmer.

Medaljerne blev efterfølgende overrakt af Kronprins Frederik, som også er protektor for Dansk Tennis Forbund.

I Danmark har kørestolstennis eksisteret som registreret sportsgren siden 1991 og er godkendt som idrætsdisciplin af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og Dansk Tennis Forbund (DTF).

Der spilles på en normal tennisbane med et normalt net og efter samme regler som almindelig tennis - blot må bolden hoppe 2 gange, og hjulet må ikke være overtrådt, når man server. Alle, der benytter kørestol, kan deltage, men spillet dyrkes hovedsagelig af paraplegikere (lammelse af benene) og benamputerede med fuld førlighed i armene.