DJ-indsamling har været en stor succes

På en lille måneds tid har internetfænomenet "DJ Skoge og Bassministeriet" fra Solrød Strand samlet knap 200.000 kroner ind til nyt julemærkehjem.

I slutningen af 2017 åbnede et nyt julemærkehjem i Roskilde efter et stort sponsorat af en af Pandoras stiftere Winnie Liljeborg. Men også andre sender penge til det gode formål.

Siden midten af december har fire venner samlet ind til det nye julemærkehjem fra deres lille lydstudie i Solrød, og i aften slutter indsamlingen.

quote Vi regnede med, at vi skulle samle 30.000 ind. Men nu er vi helt oppe på 170. 624 kroner - og 80 øre.

Dennis Skoglund, DJ Skoge, DJ Skoge og Bassministeriet

- Vi er overvældede. Det kilder i hele kroppen. Vi er vilde, siger tre af de medvirkende fra det gode projekt.

I lydstudiet spiller DJ Skoge og Bassministeriet dancemusik fra 90'erne og 00'erne og laver "shoutouts" til dem, der følger med.

Det hele sendes live via Facebook to-tre gange om ugen, og i december begyndte pengeindsamlingen til det nye julemærkehjem, Liljeborg, der for nyligt åbnede i Roskilde.

Gået over al forventning

- Vi regnede med, at vi skulle samle 30.000 ind. Men nu her, hvor vi snakker sammen, der er vi helt oppe på 170. 624 kroner - og 80 øre, siger Dennis Skoglund, der også er kendt som DJ Skoge.

Og de sidste 80 øre er mindst ligeså vigtige som alle de indsamlede kroner - det var nemlig de fire venners allerførste donation, som på den måde satte gang i projektet, der siden sin begyndelse har overgået alle de medvirkendes forventninger.

quote Hvis vi kunne gå ned og aflevere 150.000, ville det være helt ubeskiveligt for os.

Dennis Skoglund, DJ Skoge, DJ Skoge og Bassministeriet

Der nemlig rigtig mange, der gerne vil støtte op om det gode formål fra de finurlige radiofolk.

Da TV 2 Lorry første gang besøgte DJ Skoge og Bassministeriet søndag d. 7. januar, var de nået op på 115.000 kroner. 

Målet var derefter at få indsamlet 150.000 kroner, inden indsamlingen altså slutter i aften den 19. januar - men det mål er nu også overgået.

- Hvis vi kunne lukke den af og gå ned og aflevere 150.000 ville det være helt ubeskiveligt for os, sagde DJ Skoge til TV 2 Lorry i starten af januar.

Følg DJ Skoge og Bassministeriet og deres indsamling til julemærkehjemmet her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik