Distortion overholder deadline: "Festen har aldrig været i fare"

Distortion har nu afleveret en opdateret handleplan for gadefesterne i slutningen af maj. Dermed forventer arrangøren, at festlighederne afholdes som vanligt.

Den store københavnske gadefest Distortion planlægger fortsat at løbe af stablen i slutningen af maj som planlagt.

Det slår gadefestens chef Thomas Fleurquin fast i dag, mandag.

quote Der ikke noget mærkeligt ved det her. I år har vi afleveret handlingsplanen meget tidligere end de seneste år efter aftale med kommunen

Thomas Fleurquin, Distortion

Distortion havde fået en udvidet frist indtil søndag den 13. maj for imødekomme en række mangler i de originale handlingsplaner, som Københavns Teknik- og Miljøforvaltning havde påpeget, før festlighederne kunne godkendes.

Distortion har nu fremsendt en opdateret liste over handlingsplaner og de mangler, som forvaltningen har påpeget.

Og det er der intet mærkeligt i, lyder det fra Thomas Fleurquin. 

- Der ikke noget mærkeligt ved det her. I år har vi afleveret handlingsplanen meget tidligere end de seneste år efter aftale med kommunen. Men det lykkedes os ikke at aflevere det helt færdigt til den 2. maj, så derfor blev det den 13., siger Thomas Fleurquin til TV 2 Lorry. 

Thomas Fleurquin - bagmanden bag Distortion
Thomas Fleurquin - bagmanden bag Distortion
Foto: Erik Refner - Ritzau Scanpix

Han oplyser desuden, at manglerne, kommunen påpegede, var forventelige. Det har primært været støjgener og toiletforhold, som ikke har været angivet udførligt nok.

- Med hensyn til toiletforholdene handlede det kun om den lille bagatel, at vi skulle have målt op de sidste steder, så vi var sikre på, at der lå en kloakledning inden for de 15 meter, som er et krav, siger Thomas Fleurquin.

quote Vi har en kontrakt med Københavns Kommune om at holde stor gade- og folkefest. Så derfor er det lidt hul i hovedet, at der skal være politik omkring det her

Thomas Fleurquin, Distortion

På trods af at der har lydt kritiske røster fra politikerne på Københavns Rådhus, er arrangøren ikke i tvivl om, at der bliver Distortion igen i år.

- Vi har en kontrakt med Københavns Kommune om at holde stor gade- og folkefest. Så derfor er det lidt hul i hovedet, at der skal være politik omkring det her, siger han. 

 

Distortion: Der er en magtkamp mellem forvaltningerne

I den forgangne uge bragte Politiken historien om, at stemmer på Københavns Rådhus har været kritiske overfor Distortions evne til at arrangere og planlægge alt det, der skal planlægges for at følge kommunens krav.

Samtidig blev det fremhævet, at Distortion ikke kunne være garanteret tilladelse, hvis kravene ikke blev imødekommet.

quote Det handler nok mere om at skabe noget politisk omtale og vise, at Teknik- og Miljøforvaltningen har magten over Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Det er en magtkamp

Thomas Fleurquin, Distortion

Men ifølge Thomas Fleurquin er Distortion i stedet blevet taget som gidsel i for en form for politisk spin mellem forvaltningerne på Københavns Rådhus.

- Det hele har været en løbende dialog, og det eneste, der er sket, er, at vi er blevet færdige den 13. maj i stedet for den 3. maj.

- Det er mere politikerne, der prøver at spille ’hardball’. Vi oplever, at alt det, vi afleverer til kommunen, er i orden, siger Thomas Fleurquin og fortsætter: 

- Det handler nok mere om at skabe noget politisk omtale og vise, at Teknik- og Miljøforvaltningen har magten over Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Det er en magtkamp. 

Den udlægning kender Niels E. Bjerrum, der medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Socialdemokratiet, dog ikke.

- Jeg ved, at vi politisk enstemmigt i udvalget har truffet en beslutning om at se en plan tidligere for, hvordan han vil afvikle hans arrangement, fordi vi kunne se, at han ikke har kunne levere en tilstrækkelig professionel afvikling de andre år, siger Niels E. Bjerrum til TV 2 Lorry.

- Der skulle gerne komme en endelig afklaring i aften eller i morgen. Men hvis det er, han har sendt et materiale, som er tilstrækkeligt, så er alt jo godt, siger han.

Distortion går tirsdag til møde med Københavns Kommune, hvor handlingsplanerne skal godkendes for at Distortion kan få tilladelse til den flere dage lange gadefest i København.

I de her dage arbejder arrangørerne bag gadefesten Distortion på højtryk for at rette op på en række problemer. Københavns Kommune har nemlig stillet krav til, at arrangørerne skal redegøre for, hvordan de vil forbedre blandt andet toiletforholdene. Hvis det ikke sker tilfredsstillende, bliver gadefesten aflyst.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik