Makkerpar overfaldt ung kvinde: Kan du genkende dem?

Nordsjællands Politi offentliggør billeder i jagten på to unge kvinder, der menes at stå bag overfald på en tredje ung kvinde.

Opdatering fredag 28. juni: De efterlyste kvinder er nu identificeret med hjælp fra offentligheden. 

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til to unge kvinder, der ifølge Nordsjællands Politi står bag et overfald på en tredje ung kvinde på Lyngby Station i midten af maj.

Politikredsen offentliggør derfor torsdag eftermiddag signalement og billeder af to unge piger med håbet om, at borgere vil henvende sig med nye oplysninger om de efterlyste piger, siger  leder af Opgavesektion Syd i Nordsjællands Politi, politikommissær Jørgen Lyster Christensen.

- Vi vil rigtig gerne have fat i de to unge kvinder, men det har desværre ikke været muligt at identificere dem ad andre efterforskningsveje. Derfor har vi nu brug for borgernes hjælp til det, siger Jørgen Lyster Christensen i en pressemeddelelse. 

Spyttede og rev i håret

Overfaldet fandt sted mandag den 13. maj klokken 16.25, hvor de tre unge kvinder ankom sammen med tog til Lyngby Station. 

“I forbindelse med udstigningen opstod der tumult imellem de tre, hvilket førte til, at den forurettede blandt andet blev spyttet i ansigtet og revet i håret,” oplyser politiet i pressemeddelelsen. 

Billederne herunder stammer fra overvågningskameraerne på Lyngby Station, og viser de to kvinder efter at de har overfaldet den tredje kvinde:

- Vi er klar over, at billederne ikke er knivskarpe, men borgerne har før været gode til at hjælpe os med tilsvarende i andre sager, og det håber vi også er tilfældet denne gang, siger Jørgen Lyster Christensen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik