Disse tre sager afgør valget i Vallensbæk

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Vallensbæk lige her.

Kommunalvalget er over os, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der får stolene i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk.

Vi har samlet de tre sager, der diskuteres mest højlydt og splitter politikerne mest.

Måske det giver dig en bedre idé om, hvor du skal sætte din stemme på valgdagen den 21. november.

Disse sager afgør kommunalvalget

  1. Det suser konstant for ørerne i en stor del af Vallensbæk. Bilerne drøner forbi på motorvejen, og det påvirker en tredjedel af kommunens boliger. Diskussionen går på, om kommunen skal sætte mere massivt ind på området og tilføre det flere penge for at nedbringe støjen hos flere borgere. Forslagene lyder på, at hastigheden skal sættes ned, eller at der skal bygges et støjværn. Det frustrerende er, at kommunalbestyrelsen ikke alene kan gøre noget ved støjen - der skal hjælp fra folketinget, der lader vente på sig.
     
  2. Om syv år kommer der en letbane til Vallensbæk, og det får nogle partier til at tænke større. K og S vil have bygget flere boliger, mens DF og V trækker i bremsen. Det diskuteres, om det er nødvendigt for kommunen at vækste eller ej.
     
  3. Politikerne i Vallensbæk har de ældre i tankerne, men har forskellige bud på, hvordan deres liv kan blive bedre. Borgmesteren lægger vægt på bedre forebyggelse, mens V og DF vil have et nyt plejecenter. De to partier er dog uenige om, hvorvidt der skal flere penge til de ældre, eller eller ej.

 TV 2 Lorry besøger Fitness DK den 3. november, hvor vi holder valgdebat, der også sendes live på Lorry+. Du kan være med og lære politikerne i Vallensbæk bedre at kende. Læs mere her

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik