Disse tre sager afgør valget i Høje-Taastrup

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Høje-Taastrup lige her.

Kommunalvalget er over os, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der får stolene i byråddet i Høje-Taastrup.

Vi har samlet de tre sager, der diskuteres mest højlydt og splitter politikerne mest.

Måske det giver dig en bedre idé om, hvor du skal sætte din stemme på valgdagen den 21. november.

Disse sager afgør valget i Høje-Taastrup:

  1. Det kører for Høje-Taastrups erhvervsliv, der blomstrer og vokser konstant, men arbejdsløsheden falder ikke i takt med virksomhedernes vækst. Borgmester Michael Ziegler, K., mener, at kommunen får bugt med problemet over tid, når der kommer udskiftning i virksomhederne. S derimod er af den overbevisning, at der i højere grad bør satses på uddannelse, så kommunens borgere bliver mere attraktive for virksomhederne.
     
  2. De udsatte boligområder Gadehavegård, Taastrupgaard og Charlottekvarteret skal af ghettolisten inden 2025, har politikerne i Høje-Taastrup besluttet. Det betyder blandt andet, at der skal rives boliger ned i de udsatte områder og bygges nyt. Men det kan ikke stå alene, mener flere partier. De sociale indsatser skal styrkes, og så skal beboersammensætningen i de nuværende ghettoer ændres, mener partierne.
     
  3. Rigtig mange forældre sætter deres børn i privatskoler i Høje-Taastrup. Især etniske danskere flygter fra folkeskolen, mens de tosprogede børn bliver tilbage. Det mener S er problematisk, og det næststørste parti i kommunen vil derfor sætte ind ved overgangen fra daginstitutioner til skolen. K vil gerne sprogteste tosprogede børn, så de kan blive mere klar til skolen allerede inden skolestart, men partiet ser ikke de populære privatskoler som værende et problem.

TV 2 Lorry besøger Springcentret Nærheden den 3. november, hvor vi holder valgdebat, der også sendes live på Lorry+. Du kan være med og lære politikerne i Høje-Taastrup bedre at kende. Læs mere her 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik