Disse tre sager afgør valget i Greve

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Greve lige her.

Kommunalvalget er over os, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der får stolene i byrådet i Greve.

Vi har samlet de tre sager, der diskuteres mest højlydt og splitter politikerne mest.

Måske det giver dig en bedre idé om, hvor du skal sætte din stemme på valgdagen den 21. november.

Disse sager afgør valget:

  1. Tjørnelyskolen i Greve lukkede i sommer, men partierne er enige om, at der ikke skal lukkes yderligere skoler. I stedet skal de nedslidte skoler renoveres, og det bliver dyrt. S og K er splittede over, hvorvidt renoveringen kræver, at man hæver kommuneskatten, mens borgmester Pernille Beckmann, V. ikke vil udelukke, at skatterne skal hæves.
     
  2. I Greve får alle elever en iPad, som følger dem igennem deres skoletid. Det er dyrt, og det har fået flere til at genoverveje politikken. DF og LA foreslår, at eleverne i stedet får et klassesæt, mens Enhedslisten helt vil droppe iPads til elever. V., S., og K. er stadig enige i den digitale satsning, men måske tiden er kommet til andet end iPads, mener partierne.
     
  3. Venstre er det største parti i Greve, men det garanterer ikke nødvendigvis partiet borgmesterposten. Fra 2007 til 2013 havde kommunen en konservativ borgmester med støtte fra S., SF, og Rad. Ven. Både S og K er ude efter borgmesterposten, mens DF ikke vil erklære sin støtte til noget parti endnu.

 TV 2 Lorry besøger Greve Idrætscenter den 1. november, hvor vi holder valgdebat, der også sendes live på Lorry+. Du kan være med og lære politikerne i Greve bedre at kende. Læs mere her 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik