Disse tre sager afgør valget i Allerød

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Allerød lige her.

Kommunalvalget er over os, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der får stolene i byrådet i Allerød.

Vi har samlet de tre sager, der diskuteres mest højlydt og splitter politikerne mest.

Måske det giver dig en bedre idé om, hvor du skal sætte din stemme på valgdagen den 21. november. 

Disse sager afgør valget:

  1. Allerøds politikere er langt fra enige om, hvor kommunen skal bevæge sig hen, og det kan meget vel få indflydelse på valget. For mens den røde del af byrådet kæmper for det, de kalder kernevelfærd, så satser andre på prestigeprojekter og det, der lidt ironisk opfattes som ”glasur på lagkagen”. Skal der for eksempel bygges ny tennishal, varmtvandsbassin og et såkaldt dryland som K, V, Blovstrød Listen og Alternativet ønsker – eller er det for eksempel normering i daginstitutionerne, der skal satses på?
     
  2. Skolestrukturen i Allerød er et brandvarmt emne. Kommunen har i dag seks folkeskoleenheder – og dem vil det borgerlige flertal sammen med Blovstrød Listen og Alternativet bevare. På den røde fløj foreslår man skolelukninger med henblik på at øge kvaliteten i de skoler, der bliver tilbage.
     
  3. Den politiske kultur i Allerød er under hård kritik, hvilket førte til demonstrationer efter sidste valg. Konstitueringerne efter de seneste to kommunalvalg har været kaotiske med partiskift, ind- og udmeldinger, og det samme har gjort sig gældende mellem valgene.

 TV 2 Lorry besøger Allerød Gymnasium den 8. november, hvor vi holder valgdebat, der også sendes live på Lorry+. Du kan være med og lære politikerne i Allerød bedre at kende. Læs mere her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik