Disse kommuner er særligt brandfarlige nytårsaften

Nytårsdøgnet er det mest brandfarlige døgn på året. Men der er stor forskel på, hvor ofte fyrværkeri og brag bliver til ildebrande i hovedstadsområdet.

Nytårsdag og -aften er travl for brandvæsenet, hvor vildfaret fyrværkeri med ét kan antænde en skraldespand eller et hus.

Nytårsdøgnet nemlig er årets brandfarligste døgn, men der er forskel på de mest brandfarlige kommuner. 

quote Det er et faktum, at der er voldsomt mange brande nytårsnat.

Seniorberedskabsmester i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard.

Selvom brandvæsenet i 2015 rykkede ud til ikke mindre end 44 brande i København, er det Ishøj der topper listen over den mest brandfarlige nytårs-kommune.

Her rykkede brandvæsenet nemlig i gennemsnit ud 15 gange pr. 1000 indbyggere mellem 2011 og 2015, mens det samme tal for København kun er ni. Næst på listen ligger Hvidovre og Brøndby, mens Dragør og Solrød kan bryste sig af at kontrollere sit fyrværkeri en del bedre. Her rykker brandvæsnet nemlig kun ud 1 gang pr. 1000 indbyggere i snit.

- Det er et faktum, at der er voldsomt mange brande nytårsnat. Men der skal faktisk ikke så meget til for at undgå brand. Meget af det handler om almindelig sund fornuft, siger seniorberedskabsmester i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard. 

Brandvæsenet rykker ud til 14 gange så mange brande i løbet af nytårsdøgnet som på et gennemsnitsdøgn.

Helt konkret er brandfolkene hvert år i gennemsnit rykket ud til 282 brande i bygninger og containere i løbet af nytårsdøgnet i femårs-perioden 2011-2015, men de på et gennemsnitsdøgn resten af året "kun" rykker ud til godt 20 brande.

Her er tre simple råd, der kan hjælpe dig til at undgå brand nytårsaften: 

  • Sørg for, at der er låg på affaldscontainere og fælles affaldsspande, og at de er placeret i god afstand fra bygninger
  • Ryd op i carporten og luk porten til garagen
  • Husk at overholde den sikkerhedsafstand, der står på fyrværkeriet
Loading...

Loading...

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik