Disse attraktioner er på UNESCO's verdensarvliste

Mere end halvdelen af Danmarks UNESCO-attraktioner ligger i TV 2 Lorrys sendeområde.

Syv danske attraktioner er med på Unescos fornemme verdensarvliste, der indeholder de mest bevaringsværdige og unikke kulturmindesmærker og naturforekomster i verden.

Fire af de syv attraktioner ligger i TV 2 Lorrys sendeområde, og kigger vi ind i krystalkuglen, kan der måske være et femte sted på vej. Lejre Kommune og Nationalpark Skjoldungernes Land vil nemlig have have det sagnomspundne kongsgård-område ved Gammel Lejre på verdensarvslisten. 

De har derfor nu sendt en ansøgning til Kulturministeriet, der forhåbentlig kan placere det unikke område i samme elite som bl.a. Roskilde Domkirke og Stevns Klint, skriver Lejre Lokalavis.

Hvis du endnu ikke har besøgt alle UNESCO-attraktionerne i Lorryland, så behøver du ikke at skulle køre særligt langt for at få én på opleveren.

Nedenfor kan du blive klogere på, hvad der venter dig.

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og blev i 1995 optaget på UNESCO's liste over verdens umistelige kulturarv.

Kirken blev optaget på listen i 1995 på grund af bygningsværkets betydning for brugen af tegl i Skandinavien.
Kirken blev optaget på listen i 1995 på grund af bygningsværkets betydning for brugen af tegl i Skandinavien.
Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Kronborg Slot

Slottets historie går helt tilbage til 1420, hvor Erik af Pommern opførte fæstningen Krogen, for at kunne kontrollere indsejlingen til Øresund og opkræve den indbringende sundstold. Sundtolden havde stor betydning for Helsingør i mere end 400 år, og gjorde byen kendt ude i den store verden.

Kronborg blev i år 2000 optaget på Unescos verdensarv liste, og i dag er livet vendt tilbage til slottet med 250.000 gæster årligt.

Slottet, der ligger i Helsingør, blev optaget i 2000 på grund af sin unikke arkitektur, placering og betydning for hele Østersøområdet.
Slottet, der ligger i Helsingør, blev optaget i 2000 på grund af sin unikke arkitektur, placering og betydning for hele Østersøområdet.
Foto: Torben Christensen - Ritzau Scanpix

Stevns Klint

Stevns klint består af kridt og kalk som blev dannet for 65 milioner år siden, da Danmark endnu var dækket af det dybe hav. 

Det bløde skrivekridt nederst i klinten vaskes bort af bølgerne, mens kalken bliver hængende. Det skaber Stevns Klint karakteristiske amboltlignende profil. 

Den stejle klint er 12 kilometer lang og strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. Stevns Klint kom på Unescos verdensarvliste i 2014.
Den stejle klint er 12 kilometer lang og strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. Stevns Klint kom på Unescos verdensarvliste i 2014.
Foto: Simon Skipper - Ritzau Scanpix

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland

Parforcejagt går ud på at ryttere og hunde jager en kronhjort til udmattelse, hvorefter kongen eller den fornemme gæst får æren af at dræbe dyret med sværd eller spyd. Landskabet blev udformet med snorlige skovveje i et mønster af stjerner, omgivet af kvadrater, som i en barokhave.

Der var således tale om en storslået iscenesættelse af den enevældige konges magt over naturen.

Området omfatter Dyrehaven nordvest for København og Gribskov samt Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave. Det kom på den prestigefulde liste i sommeren 2015.
Området omfatter Dyrehaven nordvest for København og Gribskov samt Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave. Det kom på den prestigefulde liste i sommeren 2015.
Foto: Emil Hougaard - Ritzau Scanpix

Det var kong Christian d. 5. som i 1680erne, inspireret af besøg på pragtslottet Versailles, omdannede de kongelige nordsjællandske jagtmarker til parforcejagtsystemet.

D. 4. juli 2015 blev Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Store Dyrehave ved Hillerød, Gribskov og Jægersborg Dyrehave er derfor officielt en del af hele verdens kulturarv. 

 
 
Foto: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Andre UNESCO-attraktioner i Danmark.

Christiansfeld (2015)
Vadehavet (2009)
Jelling Monumenterne (1994)

Grønland*
Kangia (Ilulissat Isfjord) (2004)
Kujataa (2017)

Fakta om Unesco

  • Listen over verdensarv (World Heritage) administreres af Unesco, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
  • I alt 191 lande har tilsluttet sig Unescos Verdensarvskonvention fra 1972. Der er i øjeblikket 1073 steder på listen. 
  • Blandt kulturverdensarven er udenlandske perler som pyramiderne i Giza, Taj Mahal i Indien, Akropolis, Den Kinesiske Mur og Operahuset i Sydney.
  • Steder kan miste deres status som universelle for menneskeheden, hvis de misligholdes. Det er sket to gange: Oman (2007) reducerede et reservat for oryx-antiloper, mens Tyskland (2009) anlagde en motorvej hen over Elb-dalen ved Dresden. 
Kilde: Kulturstyrelsen, Unesco.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik