»Vi ser det både i storbyerne og i provinsen. En club opfattes som noget mere eksklusivt, fordi der kan være et medlemskab eller
invitationer,« siger han.»På den måde kan man få særligt
udvalgte gæster fra et bestemt socialt lag eller med et bestemt
udseende. Går man derimod ind på et diskotek, kan det være en
blandet landhandel.«
Sociolog Bettina Bertelsen fra Aalborg
Universitet mener, at fænomenet handler om at skabe en ramme om
stedet.»Unge søger nogle sociale fællesskaber, hvor de kan
spejle sig i de andre.
Når en klub får et ry som et sted, hvor
kun de succesfulde og de smukke kommer, så vil man være en del
af det,« siger hun.Musikken er tit også mere specialiseret på en
club end på et diskotek. Det fortæller Gaffas elektroniske
musikredaktør, Thomas Borre.»Clubbing handler om at sætte en
bestemt type musik på dagsordenen.
Det kan være rendyrket pop,
rock, reggae og så videre i stedet for på et traditionelt
diskotek, hvor man spiller lidt af det hele,« siger
han.Udviklingen kommer fra England og USA, hvor diskoteket
opfattes som et levn fra 80'erne. Musikredaktøren mener, at det
er danske musikstjerner som Nik & Jay, der har været med til at
få diskotekerne til at forsvinde.
»De fleste unge forbinder ordet
diskotek med et mobildiskotek i provinsen. Jeg kan ikke huske,
hvornår jeg sidst har hørt en musiker synge om et 'diskotek'.
Til gengæld synges der i udbredt grad om 'clubs'. Når folk hører
det, vil de naturligvis også være en del af det fænomen,« siger
Thomas Borre.
