Discountkæder i kø for at komme til Roskilde

Rema1000. Lidl. Netto. Køen til at få lov at etablere forretninger i Roskilde er længere end køen i Føtex fredag eftermiddag. - Nu har jeg i 11 år forsøgt at få bygget en forretning i Roskilde. Vi vil meget gerne til byen. Og gerne med en fire-fem forretninger, siger Jan Poulsen, direktør for Rema Ejendomsinvest, der er selskabet bag Rema1000, skriver DAGBLADET Roskilde.

Samme besked kommer fra Lidl. Også Netto har problemer med at ekspandere i byen.

Borgmester Poul Lindor Nielsen (S) afviser, at det skulle være svært at komme ind i Roskilde.

- Vi har tilbudt placeringer, som forretningerne har sagt nej til. Så hvis de er interesserede, kan de jo bare takke ja, siger han og understreger, at han på ingen måde har noget imod bestemte forretninger.

Lidl bekræfter, at de har fået tilbudt placeringer.

- Blandt andet Trekroner. Men der er slet ikke den befolkningstæthed, det kræver. Det skal jo også være rentabelt for os at åbne en forretning, fortæller Jesper Sørensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik