Discountkæde ramt af nyt knivrøveri

I sidste uge var det en dagligvarebutik i Skovlunde, det gik ud over. Nu er Aldi i Bagsværd også blevet røvet.

To supermarkedsrøvere har slået til mod en Aldi-forretning i Bagsværd kort før lukketid mandag aften.

Mændene var klædt i sort - sorte elefanthuer, sorte bukser og store, sorte jakker. De var begge bevæbnet med en kniv, og det ene våben beskrives som "køkkenkniv-størrelse".

- De to personer indfinder sig ved kassen, og de truer medarbejderen med kniv og frarøver ham indholdet af kassen, som han sidder ved, fortæller vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi.

- Derefter undkører de på knallert i ukendt retning, tilføjer han.

Politiet blev alarmeret om røveriet klokken 19.56 - kun fire minutter før, at Aldi-butikken på Gammelmosevej i Bagsværd lukker.

- Det ligner noget, som vi har set nogle gange efterhånden. For nylig havde vi også et røveri mod en Aldi. Det var også lige før lukketid, og det var også to mænd, siger vagtchef Jens Møller.

Her var der tale om en Aldi i Skovlunde ved København, hvor to knivrøvere i sidste uge slap væk med dagens omsætning. De flygtede også på knallert, men signalementet af de to mænd svarer ikke til mandagens røveri i Bagsværd.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik