Dine nummerplader er i fare

Når du næste gang skal ud at køre, så tjek lige, om du stadig har nummerplade for og bag på bilen. Over 20.000 danske bilister må årligt anmelde bilens nummerplader stjålet. Antallet af nummerpladetyverier er nemlig fordoblet på to år - fra 8.600 i 2007 til 17.600 sidste år for landet som helhed. En fremskrivning af tallene tyder på 22.500 anmeldelser i år.
De moderne nummerplader er nærmest et tag-selv-bord for kriminelle; pladerne kan klipses af uden brug af værktøj - og monteret på en anden bil er der næsten frit slag under tankstationernes videokameraer - de steder, hvor det er muligt at tanke først og betale i butikken bagefter.
Alene i Nordsjælland blev der sidste år anmeldt 1.560 nummerpladetyverier, og en fremskrivning peger mod 2.100 i år.
Det støt voksende tyveri har stået på siden 2007, hvor det blev almindeligt blot at klipse nummerplader af og på i den sorte ramme, som bilforhandlerne leverer bilen med.
Politiet anser svindel med nummerplader for så stort et problem, at en rapport fra Københavns Vestegns Politi anbefaler bilejere og -sælgere at lime nummerpladen fast i den sorte ramme eller at bore huller og isætte énvejs skruer.
Leder af nærpolitiet i Helsingør, Anders Kusk oplever flere gange i ugen eksempler på, at stjålne nummerplader bliver misbrugt af bilejeren selv. Han siger:
- Stjålne plader anvendes især af bilister, som ikke har råd til eller ikke ønsker at betale 4- 500 kr. for en tankfuld brændstof.
Stjålne nummerplader bruges også i biltyverier og ved røverier, og det er ikke sikkert, bilejeren straks anmelder tyveriet.
- Mange gange går der en dag eller to, før en bilejer opdager, at han eller hun har været udsat for et nummerplade-tyveri. Hvis tyven nøjes med at tage den forreste plade fra en bil, der om aftenen er kørt forlæns ind i en carport, opdager den bestjålne tidligst tyveriet næste dag, forklarer Anders Busk.
Når politiet er optaget af det stigende antal nummerpladetyverier, hænger det sammen med, at stjålne plader ikke kun bruges til at tanke »gratis« ved manuelle standere, men også til at snyde betalingsanlæg og andre med kamera-overvågning. Desuden bruges stjålne plader ofte ved røverier og anden grov kriminalitet - og også til at narre politiets automatiske fartmålinger, ATK.
Særligt udspekulerede tyve retter på nummerpladens bogstaver - f.eks. fra 'J' til 'U' - og så er forvirringen total. Men der er tale om både tyveri og dokumentfalsk.
Men svindlen kan forebygges. Det letteste er at klipse pladen af og smøre bagsiden med montagelim (findes i byggemarkederne). Hvis en tyv forsøger at rive nummerpladen af, vil den blive bøjet og lugte langt væk af forbrydelse.
En anden metode er den grove med gennemboring af nummerplade og karrosseri/kofanger efterfulgt af isætning af énvejs-skruer med hætter i nummerpladens farve. Nummerpladedisken hos Skat har både skruer og hætter.
Anders Kusk oplyser i øvrigt, at politiet bruger video fra tankstationerne til at identificere gamle kendinge, hvis portræt er lagt ind på politiets interne net.
Det skønnes, at nummerpladetyverier koster bilejerne 20 millioner kroner årligt. Hertil kommer den bestjålne bilejernes besvær med at slippe for at betale for det, som nummerpladetyven er kørt fra. Omvendt tjener Skat 1.180 kr., hver gang en bilejer skal have et sæt nye plader.