Din bil bestemmer prisen: Så meget koster parkering i den nye zone

Prisen for parkering i den gule zone i København, kommer an på hvor meget din bil forurener.

Det har hidtil været gratis, men når den nye gule parkeringszone i hovedstadsområdet træder i kraft fra 1. marts i år, så skal 80.000 beboere og erhvervsdrivende betale for at parkere i zonen, som dækker Valby, ydre Østerbro og ydre Nørrebro.

Besøgende i området skal betale 9 kroner i timen i dag-og aftenperioden, mens nattaksten er 2 kroner i timen. Men beboerne kan slippe billigere, hvis de køber en årlig P-licens.

Mens det ligger fast, at erhvervsdrivende i området skal lægge 2.950 kroner for en erhvervslicens, så er der dog stor forskel på, hvor meget man som beboer må hive op af lommerne for parkeringen. Det kommer nemlig helt an på hvilken bil, man ejer, da prisen bliver opgjort ud fra bilens energiklasse.

Kører bilen langt på literen, koster det en lille hundredmand om året, mens biler, der forurener mere, kan sende prisen op på 730 kroner. Ejer du en af de mest miljøbelastende biler er prisen 1150 kroner.

 
 

Men hvilke biler, der ligger i de forskellige energiklasser, giver vi herunder eksempler på, med udgangspunkt i nogle af de mest populære biler i Danmark i 2016 målt på salgstal. Er din bil ikke med på listen, så kan du finde lige præcis din model i databasen på bilviden.dk, som hører ind under trafikstyrelsen.

PEUGEOT 208
Ifølge databasen på bilviden.dk, er langt de fleste modeller af Peugeot 208 rangeret med energiklasse A+ til A++, og det gælder både modeller, der er benzin- og dieseldreven. Prisen ligger dermed på 100 kroner.
Enkelte modeller med 1.6 motor ligger i kategori A og B, og ejerne skal derfor betale 730 kroner.

 
 
Foto: Peugeot

WV UP Alle modeller siden 2012 ligger i energiklasse A+, og dermed koster det fremover 100 kroner om året at parkere sin Up i den nye gule zone.

 
 
Foto: WV

TOYOTA YARIS
Langt de fleste nyere modeller spænder fra A++ til A+, og ligger derfor i den billige ende. Men især de lidt ældre benzindrevne modeller ligger nede i A og B, mens de ældre sportsmodeller ligger helt nede i de laveste energiklasser og altså udløser den dyreste parkeringspris.

 
 
Foto: Toyota

OPEL ASTRA
Enkelte Dieselmodeller ligger i A++ og du kan også have en benzindreven Astra med energiklasse A+. Men virkeligheden er, at langt de fleste Astraer ligger i kategori B og nedefter i den laveste ende.

 
 
Foto: Opel

Ford Fiesta
Mange af de nyeste modeller (både benzin og diesel) ligger i den høje ende og scorer A++ og A+. Der findes dog også mange modeller i A og B, mens der kun er få modeller siden 2012, der ryger ned i kategori C.

 
 
Foto: Ford

NISSAN QASHQAI
Ligger din Qashqai i den miljøvenlige ende, så er det sandsynligvis en diesel. Meget få benzindrevne modeller er nemlig med i den høje ende. Som med Opel Astra ligger de fleste modeller i kategori B og nedefter.

 
 
Foto: Nissan

SKODA OCTAVIA
Ganske få dieselmodeller ligger i energiklasse A++, men derudover spænder modellerne fra A+ ned til D. De fleste ligger i energiklasse B.

 
 
Foto: Skoda

AUDI A4
Der findes miljøvenlige modeller, men har du en Audi A4 ligger den med høj sandsynlighed enten i energiklasse A, B eller C.

 
 
Foto: Audi

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik