Digitale Danmark ikke for de ældre

300 kroner. Så meget har 16 ældre hver betalt for at deltage i et 45 timers it-kursus på VUC i Frederiksværk. Nu forlyder det, at kursusafgiften for efterlønnere og pensionister efter nytår stiger til cirka 6000 kroner, svarende til en stigning på 2000 procent. Og så kan de ældre ikke længere være med. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er da paradoksalt. It prioriteres så højt af politikerne, og det er primært os ældre, der har problemer med it; og så udelukker man os så at sige fra undervisningen, siger 75-årige Max Ynill, der er en af de 16 kursister på holdet i Frederiksværk.

Prisforhøjelsen for efterlønnere og pensionister på VUC er en del af Finanslov 2011 og endnu ikke vedtaget. Til gengæld ligger det fast, at VUC som led i regeringens genopretningsplan på landsplan skal spare 320 millioner kroner, og at afgiften for en række VUC-kurser derfor til næste år stiger fra 300 til 1100 kroner.

Det er de såkaldte tilbudsfag, der rammes af stigende kursusafgifter, mens kernefagene går fri. Til tilbudsfagene hører it, og det er ifølge Jens Brandt uhensigtsmæssigt.

- Jeg kan godt forstå, at landet skal spare; men når man så samtidig siger, at Danmark skal være verdens førende it-nation, så er jeg bange for, at store dele af befolkningen hægtes af, siger han til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik