Diana får sit profilfoto misbrugt: Det er meget frustrerende

​Politiet afviser at hjælpe Diana Andresen, selv om hendes profilfoto misbruges på dating-sider.

Frustration og magtesløshed.

Sådan har 42-årige Diana Andresen fra Helsingør det efter at hun forgæves har kontaktet Nordsjællands Politi for at bremse det misbrug af hendes profilbillede, hun har været udsat for.

- Jeg synes, det er meget frustrerende. Da jeg fandt ud af, at politiet ikke kunne eller ville hjælpe mig, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Heldigvis ved min venindes mand meget om it, og han har hjulpet mig. Han fik fjernet mit billede fra den første hjemmeside, men pludselig lå mit billede på 15 andre sider, fortæller Diana Andresen til TV 2 Lorry.

quote Hvis det er et portrætfoto, der er kopieret, kan der være tale om æreskrænkelser, men de er underlagt privat påtale og er ikke en sag for politiet

Henrik Suhr, pressetalsmand, Nordsjællands Politi

Må føre en civil sag

Hendes profilbillede har blandt andet været brugt på det omdiskuterede Matchclub.dk, der er fyldt med fiktive kvindelige profiler.

Men hos Nordsjællands Politi mener man ikke, der er foregået noget ulovligt i strafferetlig forstand. Diana Andresen vil derfor skulle føre en civil retssag.

- Vi kunne godt have taget imod en anmeldelse og undersøgt sagen. Vi ville blandt andet have kigget på, om der var sket nogen sexkrænkelser. Det var der ingen forlydender om. Hvis det er et portrætfoto, der er kopieret, kan der være tale om æreskrænkelser, men de er underlagt privat påtale og er ikke en sag for politiet, siger pressemedarbejder Henrik Suhr til Jyllands-Posten.

quote Jeg har to børn, og min ældste dreng er 14 år. Nu er han ikke inde på de sider, men det er ikke så fedt, hvis billedet af hans mor dukker op alle mulige steder

Diana Andresen, offer

Kritik: Flere love er overtrådt

Diana Andresen har nu sat sin venindes mand på sagen. Han prøver nu at finde frem til den skyldige. I mellemtiden er der ikke meget, hun kan gøre.

- Hvis jeg kunne, havde jeg selvfølgelig fjernet billederne med det samme, men så nemt er det desværre ikke. Jeg har to børn, og min ældste dreng er 14 år. Nu er han ikke inde på de sider, men det er ikke så fedt, hvis billedet af hans mor dukker op alle mulige steder, siger Diana Andresen.

Både Rådet for Digital Sikkerhed og Forbrugerrådet kritiserer politiets afvisning og forklarer, at man er på kant med både persondataloven, markedsføringsloven og ophavsretten, når man stjæler andres profilbillede og bruger dem på datingsider. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik