Diakonissestiftelse i krig mod kantine-plastik

Den store stiftelse på Frederiksberg vil helt standse brugen af plastik i kantinen

20.000 stykker plastik om året:  Salatbakker, låg og bestik og andre genstande bliver fremover bandlyst i Diakonissestiftelsen på Fredederiksberg. I stedet står den på miljøvenlige madkasser og bionedbrydelige bakker.

- Vi har fået virkeligt mange positive tilkendegivelser. Folk synes heldigvis, at det er godt at minimere plasticforbruget, selvom det koster dem lidt mere, fortæller Diakonissestiftelsens køkken- og konferencechef, Frank Attermann.

Det er først og fremmest de mennesker, der køber deres mad i kantinen og som tager den med sig, som har brugt plastic til at opbevare den i. Nu kan de i stedet købe en genanvendelig madkasse til 60 kroner samt mindre dele som for eksempel bestik, der er fremstillet af nedbrydeligt træmateriale. Det koster 2 kroner.

Diakonissestiftelsen har 415 ansatte og området har dertil 90 erhverveslejemål, hvor medarbejderne også kan brug kantinen. Kantinen har i omegnen af 1.000 serveringer om måneden.

Mere bæredygtighed

 Diakonissestiftelsens administrrende direktør, Anne Mette Fugleholm, oplyser i en pressemeddelelse, at omlægningen af kantinedriften bare er et af flere tiltag, der skal gøre stiftelsen og dens aktiviteter mere bæredygtige. Et andet er at nedbringe CO2-udledningen - der er skiftet til LED-lys, og vandinstallationerne er gennemgået for at undgå løbende toiletter og vandhaner. Det kan blive til en del, for Diakonissestiftelsen råder over 45.000 bygningskvadratmeter i samlet areal.

- Det er ganske enkelt god forretning at tænke på miljøet. Vi kan spare penge på mere miljøvenlig drift, og så betyder det noget for medarbejdere i dag, at virksomheden udviser samfundsansvar. Så det bliver lettere både at rekruttere og fastholde vores medarbejdere, forklarer Anne Mette Fugleholm.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik