DF ude af budgetforlig i Vallensbæk

Dansk Folkeparti har forladt budgetforhandlingerne i Vallensbæk. De vil ikke være med til at bruge 6,9 mio. på rådhusombygning.

- Først og fremmest er vi lodret imod at bruge 6,9 millioner kroner på at shine rådhusets stueetage op. Det er en helt forkert prioritering, når der samtidig gennemføres grønthøsterbesparelser på ældre og børn i hele kommunen, siger partiets gruppeformand Kenneth Kristensen Berth.

I dag har partiet har fremlagt Dansk Folkepartis alternativ til det budgetforlig, som Konservative, Socialdemokratiet, Venstre og Socialistisk Folkeparti har fremsat.

Det indeholder en udvidelse af hjemmehjælpen for kommunens svageste ældre, ansættelse af en aktivitetsmedarbejder i kommunen og en ny bus til Aktivitetscentret Rønnebækhus.

- I Dansk Folkeparti mener vi, at de prioriteringer kommer vores borgere meget mere til gavn end at man bruger, hvad der svarer til indkøbet af to villaer på at renovere kommunalbestyrelsessalen og nogle mødelokaler på rådhuset, siger Kenneth Kristensen Berth i en pressemeddelelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik