00:46

DF-profil besøger Brøndby Strand: Her er da meget pænt, men...

Paraboler og nedrullede gardiner er et tegn på, at man isolerer sig, mener Martin Henriksen (DF). Brøndby Strand-borger er ikke helt enig.

Debatten om danskhed kom atter i fokus mandag, da Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen greb den invitation, han fik forrige weekend fra dansk-marokkanske Said Idrissi, der har boet i Brøndby Strand i 22 år.

Invitationen kom, da Brøndby Strand-borgerne forrige weekend mødtes til demonstration under parolen ”Vi elsker Brøndby Strand”. Et event, der var arrangeret i protest mod en vedtagelse i Folketinget, der udtrykker bekymring over, at netop Brøndby Strand har et flertal af indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk.  

- Jeg inviterer selvfølgelig Martin Henriksen. Jeg giver kaffe, så kan have give citronmånen, lød det dengang fra Said Idrissi.

Læs også Folketingpolitiker inviteres på kaffe i Brøndby Strand

Jeg tænker, det ser meget nydeligt ud. Det er mit umiddelbare indtryk. 

Martin Henriksen (DF), udlændingeordfører

- Det er stille og roligt her

Og kaffe fik de to - bogstaveligt talt to go - men Martin Henriksen havde nu ikke medbragt nogen citronmåne. Det blev ellers til en gåtur i villakvarteret Kærlunden, der er populært både blandt danskere og udlændinge.

- Jeg tænker, det ser meget nydeligt ud. Det er mit umiddelbare indtryk. Det er stille og roligt. Jeg har ikke været lige her før – jeg har været andre steder i Brøndby Strand, lød det fra Martin Henriksen.

DF-profilen medgiver, at et kvarter med rødstensvillaer bryder noget med det traditionelle billede af områder med mange beboere af anden etnisk baggrund end dansk. Men, siger han:

- Sådan er det også på Amager og andre steder. Det er ikke exceptionelt. Det ændrer ikke ved den grundlæggende problemstilling, som jo er, at der kommer rigtig mange til Danmark, hvilket skaber integrationsproblemer.

Læs også Parti omdeler "billet hjem til Langbortistan" i Brøndby Strand

Fællesskabet tæller

Said Idrissi fremhæver områdets sammenhold.

- Rigtig mange vælger at blive boende i Brøndby Strand. Man vil gerne blive boende, hvor man har et fællesskab. Jeg har boet ti forskellige steder her – hver gang har vi også kigget på huse andre steder, men vi er altid endt med at blive boende her, fordi vi har været så glade for det, siger han, der er helt enig i, at det er bedst, når danskere og udlændinge bor mellem hinanden.

- Vi er enige i, at det ikke er særlig fedt, at størstedelen i et område er udlændinge. Vi skal være her alle sammen. Det er også bedst for skolerne og sportsklubberne. Ellers bliver det for sammenspist, siger han.

Gåturen går videre til det, mange opfatter som Brøndby Strand: Højhusene.

- Her er altid så mange paraboler, bemærker Martin Henriksen og tilføjede, at mange gardiner også er trukket for i lejlighederne.

- Det kan skyldes, at folk har natarbejde og vil sove om dagen, forklarer Said Idrissi.

- Så er der godt nok mange i ghettoområderne, der arbejder om natten, griner Martin Henriksen.

I stedet for at se amerikanske film og serier, ser vi bare tyrkiske eller arabiske film og serier. Det kan vel være det samme. Det har ikke noget med lukkethed at gøre

Said Idrissi, dansk-marrokaner og bosat i Brøndby Strand gennem 22 år

Arabiske serier frem for engelske

Han mener, det vidner om en lukkethed over for det danske samfund.

- Det fortæller, at mange af dem, der bor her, har fokus rettet mod hjemlande. Det tror jeg kan være en hæmsko i forhold til integrationen, hvis det er der, fokus er, siger han.

Men den forklaring giver Said Idrissi ikke meget for.

- Nu har jeg også selv haft parabol. Men stort set alle ser danske nyheder. I stedet for at se amerikanske film og serier, ser vi bare tyrkiske eller arabiske film og serier. Det kan vel være det samme. Det har ikke noget med lukkethed at gøre, siger han, der kom til Danmark som to-årig.

DISSE ORD STARTEDE DEBATTEN OM BRØNDBY STRAND

55 stemmer mod 54 vedtog i folketingsvedtagelse nr. 38 et forslag, der skelner mellem "danskere" og "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande". 

Efter en forespørgselsdebat rejst af Dansk Folkeparti på grund af bekymring for befolkningssammensætningen i postnummer 2660 Brøndby Strand vedtog VLAK-regeringen og DF følgende:

»Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.«