DF overvejer forbud mod luder

Som en mindre bombe melder Dansk Folkepartis formand for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen, nu ud, at DF overvejer, om købesex skal forbydes.

Socialudvalget skal efter
sommerferien en tur til Sverige og se på de svenske erfaringer
med et forbud og i den forbindelse vil Dansk Folkeparti komme
med sin beslutning, erfarer Berlingske Tidende. »Man skal gå
meget til bunds i dette. Der er ting, som peger i både den ene
og den anden retning,« siger Christian H. Hansen. Med hans
melding er der for alvor kommet skub i den på Christiansborg.
Der er ikke flertal, men ender Dansk Folkeparti med at sige
forbud, så kan det ende med et stykke opsigtsvækkende
Danmarkshistorie: Slut med at gå på bordel. Inden det kommer så
langt, skal Socialdemokraterne dog først være afklaret. Det var
det nuværende medlem af partiledelsen Mette Frederiksen, som i
august 2002 begyndte det hele med forslaget om at kopiere
Sverige. I dag er det sendt i internt udvalg i partiet, men
flere i folketingsgruppen støtter Mette Frederiksen. Siden
dengang har SF og Enhedslisten tilsluttet sig et forbud. Dansk
Folkepartis pludselige melding kommer op til Kvindernes Kampdag
i morgen. Her arbejder adskillige feminister - heriblandt Dansk
Kvindesamfund - på et forbud. Blandt andet har de en hjemmeside,
hvor mænd som Politikens Tøger Seidenfaden, LOs Harald Børsting
og musiker Simon Kvamm har skrevet, at de ikke vil gå til
prostituerede. Som svar har en gruppe kvinder nu dannet
foreningen SIO - Sexarbejdernes Interesse Organisation. De
forsøger at argumentere med, at de er tilfredse og trætte af
billedet af, at alle prostituerede skulle være ofre for vold,
narko eller druk. Hvad svarer du egentlig disse kvinder? Jamen,
de har deres personlige frihed. Og vi skal lytte til deres
forening, og så må vi se, om de kan få os overbevist om, at vi
ikke skal lave et forbud. Det, som gør mig ondt, er de
situationer, hvor kvinder bliver tvunget ud i det. Jeg kan godt
være bange for, at et totalforbud kan betyde flere voldtægter.
Omvendt ser vi prostituerede blive misbrugt af bagmænd. Vi må nu
lytte,« siger Christian H. Hansen. De kvinder fra SIO siger, at
de er tilfredse! Har de påvirket dig? »Nej, det har de ikke
endnu.« Så hvad hælder du mest til? »Jeg har et ben i hver
lejr.« Socialdemokraternes Mette Frederiksen står fast på sit
forbud. Hun argumenterer med, at det er grundlæggende, at man
ikke kan sælge et andet menneske. »Selv om nogle gerne vil sælge
en nyre, så vil jeg da ikke acceptere det. Partiet har ikke
tilsluttet sig et forbud, men der bliver arbejdet på det. Og lad
mig så sige, at de kvinder, der nu træder frem, repræsenterer
nogle af de stærkeste. Det er bare vigtigt at huske, hvor mange
der er handlet. Derudover får jeg meldinger på, at vi nu ser
mindreårige,« siger Mette Frederiksen. I Venstre er man fortsat
modstandere af et forbud. Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
vil ikke forklare sig, men medlem af Socialudvalget Erling
Bonnesen fastslår: »Det er ikke Venstres politik at lave et
forbud.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik