DF og Venstre i Fredensborg: Mere svinekød

Dansk Folkeparti og Venstre i Fredensborg Kommune vil stramme reglerne for svinekød i daginstitutionerne.

For to år siden vedtog byrådet i Fredensborg, at hensynet til fremmede kulturer ikke måtte stå i vejen for traditionelle danske retter, men det mener Dansk Folkeparti ikke er nok.

- Det viser sig, at institutionerne ikke lever op til den, siger Fleming Rømer, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti til TV 2 Lorry, og henviser til en episode, hvor kalkun blev serveret som stegt flæsk.

Flemming Rømer understreger, at ingen skal tvinges til at spise svinekød.
- Ingen skal tvinges til at spise noget som er imod deres holdning eller religion, men omvendt skal det ikke være sådan, at fordi nogen ikke vil spise det, bliver andre forhindret i at spise det, siger han.

- Det skal stå, at svinekød skal indgå som en naturlig del af maden på lige fod med andre fødevarer, siger Flemming Rømer.

Socialdemokraterne har ikke taget endelig stilling til forslaget, men er skeptiske.

- Jeg synes, vi har nogle dygtige ansatte, der sig af det. Jeg synes ikke, politikerne skal bruge tid på det, siger Per Frost Henriksen, der er medlem af byrådet for socialdemokraterne, til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik