Køges rottefænger Sune bekæmper gnavende skadedyr

Siden nytår er der fanget ganske mange rotter i Køge. En professionel rottefanger har en løsning, der virker.

En mild vinter har betydet, at der er mange rotter på gaderne i Køge.

På flere måneder er der fanget flere hundrede af de grå og gnavende skadedyr, og kommunen skruer nu bissen på over for dem.

Ifølge Dagbladet Køge har kommunen fanget 247 rotter med nye, giftfrie fælder, mens rotterfængeren Sune Winther og hans to hunde siden efteråret har fået has på 218 rotter.

quote Hvis folk ville lade være med at smide madaffald som burgere, pommes frites eller pizzastykker på gaden, ville rotterne ikke have noget føde. Vi er simpelthen ikke gode nok til at bruge skraldespandene

Sune Winther, rottefænger

Hunde gør forskellen

De giftfrie fælder er en slags kasse, som rotten ved hjælp af noget madding lokkes op i, hvorefter den ender med at blive dræbt af et stempel, der rammer den i hjerneskallen. Den døde rotte kastes ud under kassen og samles derefter op af ugler, katte og rovfugle.

Men i jagten på rotterne er det Sune Winthers særligt opdrættede hunde, der gør forskellen. De sporer omgående rotterne.

Kommunen vil nu oplyse mere

Og selv om vejret spiller ind på mængden af rotter, så er det faktisk os mennesker selv, der bærer en stor del af skylden for, at rotterne trives så godt over jorden, forklarer Sune Winther.

- Hvis folk ville lade være med at smide madaffald som burgere, pommes frites eller pizzastykker på gaden, ville rotterne ikke have noget føde. Vi er simpelthen ikke gode nok til at bruge skraldespandene, siger han til TV 2 Lorry.

Kommunen vil nu også oplyse borgerne om problematikken omkring madaffaldet, der særligt i weekenderne havner på gaderne.

- Vi skal have ændret folks adfærd, og derfor intensiverer vi nu kommunikationen, siger Anne Højbjerre Andersen, der er projektkonsulent i Køge Kommune, til Dagbladet Køge. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik