Det vidste du (måske) ikke om Cityringen 

Metroen i tal: Stort og småt, sjove fakta og brugbar viden om Cityringen.

Metroen i tal:

  • Cityringens underjordiske tunneller er cirka 15,5 kilometer lange
     
  • Når de første passagerer kører med Cityringen, vil metronettet været blevet udvidet til 36 kilometer metrostækning i alt. 
     
  • Tophastighed: 90 kilometer i timen. Gennemsnitsfart med stop: 40 kilometer i timen.
     
  • Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt, og da metrotogene kører i begge retninger, vil den tidsmæssigt længste tur mellem Københavns H og Skjolds Plads tage 12 minutter.
     
  • I sommeren 2011 blev 17 byggepladser etableret rundt omkring i København og på Frederiksberg.
     
  • Det er det største byggeri i Danmark, siden Christian 4. påbegyndte et stort vold-byggeri med blandt andet Christianshavn i slutningen af 1500-tallet.
     
  • Samlet har der været 569 arbejdsulykker på byggeriet af Cityringen. Det svarer til 25 procent flere ulykker, end det maksimum den offentlige bygherre selv havde sat.
     
  • Cityringens overordnede tidsplan er blevet rykket to gange siden kontraktunderskrivelsen i 2011. Første gang i 2014 og senest i foråret 2019. I alt er Cityringen blevet forsinket ni måneder i forhold til den oprindelige tidsplan fra 2011. 
     
  • Cityringen forventes at komme til at koste i alt 25,3 milliarder kroner i 2019-priser. 
     
  • Samlet set er budgettet til Cityringen overskredet med 10,5 procent siden den ejergodkendte kontraktindgåelse i 2011. 
     
  • København H vil med Cityringen overhale Nørreport som landets mest travle station med 150.000 passagerer i døgnet.
     
  • Stort set alt opgravet materiale fra arbejdet med Cityringen er blevet genanvendt til opfyldning i Nordhavn. I alt er 3,1 mio. tons jord kørt fra Cityringen til Nordhavn. Det svarer til et areal på størrelse med 41 gange Rådhuspladsen
     
  • Cityringen er anlagt som et selvstændigt metrosystem uden sporforbindelse til M1 og M2's metro.
     
  • Når M3 Cityringen åbner i 2019 og Sydhavnslinjen i 2024, vil der på ni ud af ti af de travleste stationer i Danmark være metro. I top ti er det således kun Glostrup Station på niendepladsen, der ikke har en metrostation. 
     
  • For at udnytte pladsen i Cityringens tog bedst muligt er sædernes placering anderledes, end det vi kender fra M1 og M2.
     
  • De nye stationspladser afspejler lokalområdet og varierer i deres udformning alt efter omgivelserne og disses særlige karakteristika og stemning.
     
  • På Cityringens stationspladser bliver der blandt andet installeret mere end 150 bænke og plantet knap 800 træer. 
     
  • På Enghave Plads bliver der installeret syv røde bænke på i alt 120 meter, mens Krinsen på Kongens Nytorv får 18 såkaldte 'kongebænke.'
     
  • Cityringen er det næststørste metroprojekt i Europa lige nu - kun overgået af Crossrail-projektet i London, England.
     

Kilde: Metroselskabet, DR, TV 2 Lorry

 
 
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik